Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at han vil blive slået ihjel, idet han har en konflikt med militsen Asaib Akhil Al-Hakh i Bagdad, samt idet de irakiske myndigheder tror, at ansøgeren har været tilsluttet sunni-muslimske styrker i Mosul eller Ramadi, da ansøgeren har været væk fra Bagdad i over et år. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han som sunni-muslim generelt er udsat for diskrimination i Bagdad, som er domineret af shiiter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han [i foråret] 2015 var på vej hjem fra et marked, da han blev ID-kontrolleret ved en kontrolpost. Militsfolk kidnappede ansøgeren og fire andre personer, som blev kørt til et ukendt sted og tortureret i seks dage. De to efterfølgende dage tog bortførerne én person ud af rummet, og ansøgeren og de andre så ikke personerne igen. Den niende dag flygtede ansøgeren og de resterende ved at banke på døren. Ansøgeren blev kørt på hospitalet af en tilfældig bilist, hvor han fik behandlet sin brækkede arm og andre skader. Ansøgeren flygtede samme dag fra hospitalet, fordi han frygtede, at politiet ville afhøre ham om tilbageholdelsen. Ansøgeren mødte herefter en taxachauffør, som han boede hos i omkring to måneder. Ansøgerens mor fortalte ansøgeren, at nogle fremmede mænd havde spurgt efter ham i kvarteret, hvor ansøgeren boede. [I sommeren] 2015 modtog [ansøgeren] et trusselsbrev med en patron i. Brevet var fra militsen Asaib Akhil Al-Hakh. I brevet stod blandt andet, at patronen ville være placeret i ansøgerens hoved dagen efter, hvis han ikke overgav sig. Ansøgeren besluttede sig herefter for at udrejse af hjemlandet. Ansøgeren udrejste første gang af Irak [i sommeren] 2015, hvor han legalt og med nationalitetspas udrejste af Bagdad lufthavn til Tyrkiet. Ansøgeren var forklædt som kvinde i en burka. I Tyrkiet havde ansøgeren ikke nok penge til sin videre rejse og rejste efter et par dage legalt og med nationalitetspas tilbage til Irak, hvor taxachaufføren hentede ham i lufthavnen og gav ham husly, indtil ansøgeren [senere på sommeren] 2015 på ny udrejste legalt og med nationalitetspas af Irak via Bagdad Lufthavn til Tyrkiet. Der blev i alt spurgt efter ansøgeren i hans bopælskvarter fire gange. De første tre gange var inden ansøgerens første udrejse af Irak, og den sidste gang var i [vinteren] 2015. I [vinteren] 2016 havde militsen lukket familiens hus i Bagdad, og hans ægtefælle, søn og mor måtte derfor flytte. Ansøgerens familie er ikke siden blevet opsøgt. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har kun i asylskemaet angivet, at han frygter sekteriske militser, ligesom han dér ikke har omtalt trusselsbrevet. Først til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han frygter en bestemt milits, ligesom han også først på det tidspunkt har omtalt trusselsbrevet. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren skulle være tilbageholdt i ni dage og udsat for tortur uden at have fået oplyst en begrundelse for dette og uden at blive afhørt, ligesom det forekommer usandsynligt, at ansøgeren kunne flygte ved blot at banke på døren, efter at han angiveligt havde siddet indespærret under bevogtning i ni dage. Ansøgerens forklaring om, at han skjulte sig i alt tre måneder hos en for ham ubekendt taxachauffør, der også flere gange kørte ham til lægen og til og fra lufthavnen, forekommer ej heller sandsynlig. Ansøgeren har ikke kunnet fremlægge det udaterede trusselsbrev i original, og det forekommer usandsynligt, at militserne skulle være i stand til at finde frem til hans bopæl for at aflevere trusselsbrevet, allerede fordi han ifølge sin egen forklaring ikke blev afhørt under tilbageholdelsen. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens familie ikke på noget tidspunkt blev opsøgt af militser eller myndigheder på den gamle adresse, at ansøgeren sammenlagt tre måneder efter den angivelige tilbageholdelse har kunnet opholde sig i Bagdad, at ansøgeren vendte tilbage til Irak, efter at han første gang udrejste, og at han uden problemer to gange er udrejst og en gang indrejst legalt. Endelig har ansøgeren under nævnsmødet udbyggende forklaret, at hans familie [i vinteren] 2017 på deres nye bopæl blev opsøgt af politiet, der beskyldte ansøgeren for at have slået et militsmedlem ihjel og ransagede bopælen, og cirka fire dage senere blev opsøgt af militsfolk, der til hans mor oplyste, at ansøgeren havde dræbt nogle af deres medlemmer, og at de ville tage hans søn, hvis han ikke selv meldte sig. Flygtningenævnet finder heller ikke denne del af forklaringen troværdig og har lagt vægt på, at det efter ansøgerens forklaring er første gang, at familien angiveligt bliver opsøgt af politi og militser, og at det finder sted halvandet år efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder, at det er usandsynligt, at de irakiske myndigheder skulle mistænke ham for at have tilsluttet sig sunnimuslimske militser i Ramadi eller Mosul, idet ansøgeren er udrejst legalt af Irak. Den generelle sikkerhedssituation i Irak, herunder for sunnimuslimer, er ikke af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse er udsat for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/88/JOL
