Nævnet stadfæstede i maj 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har dog deltaget i tre til fire fredelige demonstrationer. Han har ikke som følge heraf oplevet konflikter med myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Kata’ib Hezbollah, idet han ikke har imødekommet deres ønske om samarbejde omkring bekæmpelse af ISIL i det nordlige Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han uforvarende kom i kontakt med Kata’ib Hezbollah under sit virke som vagt for [en moské] i Basra. Ansøgeren meldte dig frivilligt som vagt for moskéen på baggrund af en trussel fra ISIL mod moskéer i Basra. [I sommeren] 2015 fik ansøgeren og de syv andre vagter fra ansøgerens vagthold at vide af moskéens imam, at de skulle hente deres belønning på Maqar Al-Kata’ib Hezbollah, som er Kata’ib Hezbollahs hovedkvarter i Basra. Ved ankomst til Kata’ib Hezbollahs hovedkvarter, fik ansøgeren og de syv andre at vide, at de først ville kunne få pengene, hvis de hjalp i kampen mod ISIL i Mosul. Ansøgeren og én af de andre vagter fra ansøgerens vagthold afslog tilbuddet, mens de seks øvrige tog imod det. Ansøgeren fik en frist til at melde sig hos Kata’ib Hezbollah, hvorefter han fik lov til at tage hjem. Efterfølgende blev ansøgerens bopæl opsøgt to gange af Kata’ib Hezbollah med to til tre dages mellemrum. Ansøgeren havde gemt sig i huset ved begge lejligheder, og det var hans mor, der talte med personerne, som opsøgte bopælen. Begge gange spurgte personerne fra Kata’ib Hezbollah hans mor, om han var hjemme, hvilket hun svarede afkræftende på. Militspersonerne gik ikke ind i huset og ransagede det. Tidligt om natten [senere på sommeren] 2015 blev ansøgeren antruffet på gaden af nogle personer fra Kata’ib Hezbollah, som satte ham ind i en bil og kørte ham til hovedkvarteret, hvor de slog ham hele natten. Den hårdhændede behandling begrundede militsen med, at ansøgeren ikke havde meldt sig hos Kata’ib Hezbollah inden fristens udløb. Derudover spurgte personerne, der slog ansøgeren, om hans bror og truede med at afsløre ansøgerens deltagelse i demonstrationer. Kl. 10 den pågældende morgen fik ansøgeren besked på at tage hjem og pakke noget tøj, så han var klar til at tage til Mosul og melde sig hos Kata’ib Hezbollah inden to dage. Ansøgeren tog hjem og blev der i ni dage, hvor han opholdt dig indendørs. [I] august 2015 var ansøgeren imidlertid så forpint af smerter efter slagene, at han på sin mors opfordring tog på et nærliggende sygehus for at blive undersøgt. I perioden efter ansøgerens hjemkomst efter én nats fangenskab hos Kata’ib Hezbollah blev hans bopæl opsøgt to gange af nogle personer fra militsen, som spurgte efter ham. Det var ansøgerens mor, der talte med dem, mens ansøgeren gemte dig i huset. Personerne gik ikke ind i huset under disse henvendelser, men gik igen, da ansøgerens mor sagde, at han ikke var hjemme. Under det andet besøg fik ansøgerens mor besked om, at ansøgerens frist for at melde dig hos Kata’ib Hezbollah var forlænget til begyndelsen af september 2015. Ansøgerens far blev også opsøgt i sin forretning af nogle personer, der ledte efter ansøgeren.[I] september 2015 forlod ansøgeren sin bopæl og tog til grænseområdet Jubat Salam, hvor han i 20 dage opholdt sig hos en ven. [I efteråret] 2015 opsøgte Kata’ib Hezbollah igen ansøgerens bopæl. Denne gang sparkede de døren ind. [Senere på efteråret] 2015 rejste ansøgeren ud af landet. Udrejsen finansierede han ved hjælp fra sin fætter, som hentede pengene hos ansøgerens ægtefælle og bragte dem til ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet lægger ligesom Udlændingestyrelsen vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår ansøgeren flygtede fra bopælen. Ansøgeren har således ved oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2016 forklaret, at han flygtede efter omkring otte dage. Ved asylsamtalen [i efteråret] 2016 har ansøgeren forklaret, at han flygtede efter ni dage, og for nævnet har ansøgeren forklaret, at han befandt sig på bopælen omkring 20 dage, inden han flygtede. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvornår ansøgerens far blev opsøgt i sin butik af Kata’ib Hezbollah. Nævnt lægger videre vægt på, at ansøgeren i asylsamtalen har forklaret modstridende om omfanget af sine vagter ved moskéen. Ansøgeren har således forklaret, dels at han plejede at have vagt to gange om ugen, og at der ikke var nogen fast vagtplan, dels at han fungerede som vagt i 25 dage, og at han nåede at holde omkring 12 vagter. Ansøgeren har endvidere forklaret modstridende om, hvorvidt han begyndte som vagt før eller efter der var kommet en trussel fra ISIL. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at ansøgeren har forklaret, at han alene har gået fire år i skole, og at han har svært ved at huske. Oplysningerne hermed kan imidlertid efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om Kata’ib Hezbollahs henvendelser på ansøgerens bopæl, herunder at ansøgeren i asylsamtalen som noget nyt forklarede, at Kata’ib Hezbollah ved en henvendelse sparkede døren til bopælen ind, og at de ved henvendelserne truede med at slå ansøgeren i ihjel. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende på spørgsmål, der knytter sig til fastlæggelsen af det tidsmæssige forløb. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at Kata’ib Hezbollah først skulle have udsat ansøgeren for langvarig voldsudøvelse [i] august 2015 for derefter at lade ansøgeren gå med en frist for at vende tilbage, når han ikke havde overholdt den første frist, og det er endnu mere bemærkelsesværdigt, at fristen på ny skulle være blevet forlænget til begyndelsen af september 2015. Endelig finder nævnet, at det er bemærkelsesværdigt, at Kata’ib Hezbollah ved alle de fire henvendelser på ansøgerens bopæl undlod at trænge ind i boligen for et lede efter ansøgeren. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/86/EMU
