Irak201783

Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansø-geren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af militsen Saraya al-Khorasani og oberst [C]. Han frygter endvidere at blive idømt en fængselsstraf, idet han er udrejst af Irak og dermed er udeblevet fra tjeneste på sin arbejdsplads. Ansøgeren var frisør på sin arbejdsplads ved Direktoratet for bekæmpelse af bomber og sprængstoffer. En oberst, som han klippede, bad ham komme til møde på sit kontor dagen efter. På mødet, der fandt sted i [sommeren] 2015 kl. 10.00, var også ansøgerens barndomsven og kollega [ansøgeren B]. De blev under mødet tilbudt at komme på et 6 måneders officerskursus og blev oplyst om, at de efterfølgende ville blive til-knyttet militsen Saraya al-Khorasani for at bekæmpe terrorister og sunni-muslimer. Ansøgeren blev meget bange. Han udbad sig betænkningstid og fik 10 dage til at svare. Dagen efter mødet fik han telefonisk oplyst af [ansøgeren B], at denne havde modtaget et trusselsbrev fra Saraya al-Khorasani militsen. Ansøgeren udrejste kort efter af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og [ansøgeren B] under asylsagens behandling har afgivet divergerende forklaringer om blandt andet, hvad de fik oplyst af obersten under mødet i [sommeren] 2015, herunder om hvorvidt kurset skulle foregå i Iran eller Irak, om kurset var af 6 måneders varighed eller et meget kort kursus samt om, hvorvidt obersten meddelte dem betænkningstid til at svare på, om de ville deltage. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sin egen asylsag har forklaret afglidende og upræcist på flere spørgsmål, herunder om hvorvidt han fik at vide, hvem han efter kurset skulle kæmpe for.  Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/83/Dmo