Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [mindre by], Diyala regionen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har indgået i offentlige diskussioner om, hvem der skulle styre hans område i Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive fængslet eller slået ihjel af militsen Al-Hashd-Shaabi, fordi han er sunni-muslim. Derudover frygter ansøgeren, at de irakiske myndigheder vil slå ham ihjel, fordi han er sunni-muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2004 var udsat for en skudepisode i forbindelse med sit arbejde som chauffør for politilederen i området. Kurdiske styrker skød mod bilen, men ansøgeren kom ikke til skade under episoden. I perioden 2004-2007 modtog ansøgeren fem til seks telefoniske trusler fra ukendte personer. Ansøgeren fik at vide, at han skulle forlade området, fordi det var et kurdisk område, og ellers ville de dræbe ansøgerens familie. I 2008 blev ansøgeren tilbageholdt af de kurdiske styrker i et døgn, hvor han blev slået. Om morgenen blev ansøgeren løsladt af den kurdiske officer. I 2014 kom IS til ansøgerens område, hvorfor han forlod [mindre by] og flyttede til Kirkuk. En nat blev ansøgeren ringet op af en ukendt person fra militsen Al-Hashd-Shaabi, som sagde, at han ville brænde ansøgerens hus i [mindre by] og slå ham ihjel. Senere opsøgte miltsen ansøgerens nabo for at spørge, om ansøgeren fortsat kom på sin bopæl. Ansøgeren udrejste herefter af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må anses som usandsynligt, at Al-Hashd-Shaabi skulle have et ønske om at slå ansøgeren ihjel henset til, at han stoppede med at arbejde for myndighederne i 2007. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har kunnet opholde sig i Irak i seks til syv måneder, efter at han angiveligt modtog en trussel, inden han udrejste, uden at blive opsøgt af Al-Hashd-Shaabi. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke oplevede problemer med de kurdiske styrker, mens han opholdt sig i Kirkuk bortset fra, at de tog hans personlige dokumenter. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke kan antages at være særlig profileret i forhold til øvrige arabiske sunni-mulimer i området. Nævnet bemærker i den henseende, at ansøgeren under asylsamtalen har oplyst, at han ikke havde problemer eller konflikter i perioden 2008-2014. Nævnet finder herefter, efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1 eller i risiko for overgreb efter udlændingeloven § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/77/CHA
