Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af staten og militserne generelt, idet staten støtter militserne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans svoger [A] blev kidnappet i [foråret] 2006, og 20-21 dage senere fundet død. En uge efter at [As] lig blev fundet, blev ansøgerens bror [B] kidnappet af sortklædte og maskerede personer. Resten af familien blev ført ind i et af bopælens værelser, mens bopælen blev ildspåsat. Mens [A] var forsvundet, deltog ansøgeren i 2013 i to demonstrationer sammen med andre familier, der havde mistet familiemedlemmer. Ansøgeren blev ved deltagelse i sin anden demonstration, tilbageholdt af personer, der var klædt i sorte uniformer. Han blev tilbageholdt i 20-21 dage, hvor han blev udsat for tortur. Ansøgeren blev løsladt, under forudsætning af, at han underskrev et dokument, hvori der stod, at han ikke ville deltage i flere demonstrationer. I 2014 blev familiens bopæl opsøgt af en ukendt milits, der kidnappede ansøgerens bror [C]. Familiens bopæl blev endnu engang ildspåsat. Ansøgeren udrejste af Irak i [sommeren] 2015. I [efteråret] 2015 blev familiens bopæl atter opsøgt af en milits, der spurgte familien hvor ansøgeren og hans brødre befandt sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge dele af ansøgernes forklaringer til grund, idet ansøgerne har forklaret divergerende og udbyggende – såvel enkeltvis som indbyrdes – om væsentlige dele af deres asylmotiv. De kvindelige ansøgere har forklaret, at de ikke vidste, hvad der var sket med [A], før han blev fundet død, hvorimod den mandlige ansøger har forklaret, at familien morgenen efter, at [A] var forsvundet, blev opsøgt af nogle naboer, der fortalte, at [A] var blevet bortført. Ansøgeren [D] har under asylsamtalen forklaret, at [E], [B], [F] og [As] familie hentede [As] lig, og at [A] blev begravet ca. 5 dage efter fundet af hans lig. Under nævnsmødet har denne ansøger forklaret, at hun også var med til at hente [As] lig, der blev begravet samme dag, 3 dage efter fundet. [E] har forklaret, at han, sammen med [F] og [B], hentede [As] lig, der blev begravet samme dag, 3 dage efter fundet. [G] har under asylsamtalen forklaret, at det var [E] og [B], der hentede [As] lig, der blev begravet samme dag, liget blev fundet, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at [A] blev begravet samme dag, hans lig blev udleveret, men 3 dage efter fundet. [F] har under asylsamtalen forklaret, at hun, hendes mor, søster, brødrene [B] og [E] og [As] far hentede liget, der blev begravet samme dag, det blev fundet, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at [As] lig blev fundet [i foråret] 2006, men at familien først fortalte hende det [to dage efter], hvor [As] lig blev afhentet og begravet. Videre har de kvindelige ansøgere forklaret divergerende om [Bs] bortførelse, herunder om, hvem der overværede bortførelsen eller ikke, og om, hvorvidt de blev udsat for vold af militserne. Ansøgerne har forklaret, at der blev dræbt mange sunni-muslimer i 2006, da [A] blev dræbt og [B] bortført. [F] gentagne henvendelser til politiet i anledning af drabet på hendes mand skyldtes efter [Ds] forklaring, at [F] forsøgte at få udbetalt en kompensation i anledning af drabet. Ansøgerne har videre forklaret, at de uden problemer levede i […] fra 2006 til 2010, hvor der blev indgået en fredsaftale mellem militserne og staten, og familien flyttede tilbage til […]. Det fremgår også af ansøgernes forklaringer, at i 2014, da Safae blev bortført, havde IS indtaget Mosul og dræbt 1.700 shiitiske soldater, at militserne derefter begyndte at hævne sig på sunni-muslimer, og at også andre sunni-muslimske mænd blev bortført. Videre har både [D] og [F] forklaret, at i 2015 opsøgte militserne jævnligt sunnimislimske familier i […], og da ansøgerne blev opsøgt, skete det som led i en registrering af alle beboerne i landsbyen på baggrund af familiebøger. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgernes ægtefælle og 2 døtre/far og 2 søstre samt [Es] kone og barn stadig bor i området uden at have været udsat for problemer. [Es] tilbageholdelse i 2013 efter en demonstration må betragtes som en afsluttet konflikt efter den mandlige ansøgers løsladelse og underskrivelse af et dokument og en ordre om, at han ikke måtte deltage i flere demonstrationer. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at det, det måtte være overgået ansøgeren, har været en del af generelle konflikter i Irak, og Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort at have en konkret og individuel konflikt med hverken militser eller myndigheder. Den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder for sunni-muslimer, er ikke af en sådan karakter, at enhver, ved sin blotte tilstedeværelse, vil være i risiko for overgreb, omfattet af EMRK artikel 3. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort at være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/67/HHU
