irak201765

Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin kærestes klan eller sin egen klan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv gjort gældende, at hans kæreste, [A], er sunni-muslim, hvorimod ansøgeren er født shia-muslim. Ansøgeren og [A] fortsatte forholdet i det skjulte på trods af modstanden fra [A]s familie. I [sommeren] 2015 besluttede ansøgeren og [A] sig for at have samleje, som en udvej til at forblive sammen. Herefter ville de være nødsaget til at indgå ægteskab for at bevare og dermed beskytte familiernes ære. [Senere i sommeren] 2015 blev de afsløret sammen af [A]s fætter ved en restaurant, som resulterede i et slagsmål mellem ansøgeren og [A]s fætter. Samme dag fremsatte [A]s far trusler mod ansøgeren telefonisk. Et par uger senere blev [A] tvangsgift med sin fætter. [A]s familie blev herefter bekendt med, at [A] havde mistet sin mødom. [A] blev udsat for fysiske overgreb og afslørede herefter ansøgerens navn. I [slutningen af sommeren] 2015 satte [A]s familie ild til ansøgerens bopæl, hvorved ansøgerens mor afgik ved døden, idet hun blev brændt inde i huset. Ansøgeren udrejste herefter i [efteråret] 2015. Ansøgeren har videre forklaret, at hans far efterfølgende er forsvundet, at han er blevet bekendt med, at hans klan har fremsat et udstødelsesbrev mod ham, og at han er blevet bekendt med, at [A] er forsvundet, hvorfor ansøgeren formoder, at hun er blevet slået ihjel af sin egen klan. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet bemærker først, at ansøgeren er indrejst i landet med et falsk svensk pas, og at han først søgte asyl 14 dage senere. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren har erkendt, at han bevidst har afgivet urigtige oplysninger på flere punkter – således om moren blev kidnappet eller dræbt og om, hvor han første gang havde samleje med [A]. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter fremstår afglidende, herunder vedrørende tidsangivelser og –forløb samt om oplysningerne vedrørende hans far. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring om sine og [A]s handlinger i forbindelse med asylmotivet ikke fremstår logiske i deres sammenhæng. Efter ansøgerens forklaring var planen den, at [A]s familie skulle tvinges til at acceptere ægteskab med ansøgeren for at bevare familiens ære, idet ansøgeren og [A] havde haft samleje. Alligevel føres denne plan ikke ud i livet, selvom [A]s familie planlægger bryllup og gifter [A] med sin fætter. På denne baggrund kan den fremlagte dødsattest og udstødelsesbrev ikke føre til nogen anden vurdering. Nævnet bemærker særskilt, at der ikke findes anledning til at foretage ægthedsundersøgelse af udstødelsesbrevet. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/65/SLH