Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Jawala, Diyala-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL, militserne og den generelle sikkerhedssituation. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans families bopæl blev opsøgt af ISIL i forbindelse med organisationens invadering af landsbyen [A] natten til den [sommeren] 2014. ISIL ville have ansøgeren og hans far til at kæmpe på deres side, hvilket ansøgeren og hans far afviste. Som følge heraf blev de tilbageholdt i en stor bygning sammen med mange andre mennesker fra landsbyen. Efter to dages tilbageholdelse slap de ud af bygningen. Efterfølgende søgte ansøgeren og hans familie tilflugt i landsbyen [B], hvor ansøgeren opholdt sig indtil sin udrejse af Irak den [sommeren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår som konstrueret til lejligheden og er divergerende på et helt centralt punkt. Flygtningenævnet lægger således vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at ISIL som afslutning på den tilbageholdelse, som ansøgeren har forklaret om, gav ansøgeren og ansøgerens far lov til at gå. Ved asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han blev vækket af sin far, der fortalte, at de skulle flygte, hvorefter de flygtede. For nævnet har ansøgeren forklaret, at ISIL ikke holdt vagt. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren, trods det, at det lykkedes ansøgeren og dennes far at vende tilbage til familien, ikke har kunnet fortælle nærmere om, hvor ansøgeren og faren blev tilbageholdt. Ansøgeren har heller ikke ved samtalerne med Udlændingestyrelsen kunnet svare på, hvor mange gange han blev spurgt, om han ville kæmpe for ISIL. Endelig har ansøgeren for nævnet på en række punkter svaret afglidende. Ansøgeren har således ikke kunnet svare på, om han så sin far blive slået. Desuden finder Flygtningenævnet, at det er bemærkelsesværdigt, at der gik mere end et år fra tilbageholdelsen, indtil ansøgeren rejste ud af Irak. Nævnet har i den forbindelse noteret sig, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen og til asylsamtalen har forklaret, at han ikke efterfølgende er blevet opsøgt af ISIL, andre religiøse og kriminelle grupperinger eller privat personer, ligesom han har forklaret, at ISIL ikke var til stede i den by, som ansøgeren boede i inden udrejsen. Flygtningenævnet har endvidere noteret sig, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at der ikke var nogen særlig grund til, at han forlod Irak præcis den dag, han gjorde, men at det mest var, fordi han havde et dårligt liv uden glæde, og at han ikke ønsker at arbejde som ufaglært, når han har en universitets¬uddannelse. Efter baggrundsoplysningerne kan nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil blive udsat for en konkret og individuel forfølgning, der kan begrunde asyl. Endelig finder nævnet, at de generelle forhold i Irak ikke kan begrunde asyl. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse af ansøgerens forklaring finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/62/SSM
