Nævnet stadfæstede i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra [landsbyen A], Sulaimaniya, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af […]-klanen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans bedstefar blev dræbt i 1975 af nogle høvdinge fra […]-klanen på grund af en strid om landbrugsjord i landsbyen [B]. Der skete ikke noget i relation til konflikten i perioden mellem 1975 og 2007. En nat i juli 2007 blev ansøgerens families bopæl i [landsbyen A] angrebet med skud og håndgranater af ukendte personer. Episoden blev politianmeldt, men den blev aldrig opklaret. Ingen har påtaget sig skylden for angrebet. I 2011 blev ansøgerens farbror knivstukket af ukendte personer i Erbil. Episoden blev politianmeldt, men blev aldrig opklaret. Hverken ansøgeren eller hans familie i [landsbyen A] har oplevet problemer med […]-klanen eller andre i perioden fra angrebet mod familiens bopæl i 2007 og frem til ansøgerens udrejse af Irak i [efteråret] 2015. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at den omstændighed, at ansøgeren, efter Udlændingestyrelsens afgørelse, har fremlagt en række dokumenter til støtte for sit asylmotiv, ikke kan begrunde en hjemvisning af sagen. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om de faktiske begivenheder til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det, som ansøgeren har forklaret om årsagen til, at han har søgt om asyl, kan give grundlag for en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren ikke har haft personlige konflikter med […]-klanen, og at hverken ansøgeren eller ansøgerens familie har modtaget trusler. Nævnet lægger videre vægt på, at det alene bygger på ansøgerens formodning, at […]-klanen stod bag angrebet på ansøgerens families bopæl i 2007 og bag knivangrebet i 2011 på ansøgerens onkel. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren både i oplysnings- og motivsamtale den [foråret] 2016 og asylsamtalen den [efteråret] 2016 har forklaret, at hverken ansøgeren eller ansøgerens forældre eller søskende har oplevet problemer med […]-klanen siden 2007 og frem til Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren] 2016. Ansøgeren har i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen fremlagt uddrag af den bog om klasseundertrykkelse, som ansøgeren nævnte i ansøgningsskemaet, og ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at ansøgerens fars fætter blev dræbt i 1999 af personer fra […]-klanen, der blev idømt langvarige fængselsstraffe, men kun afsonede to år. Ansøgeren har videre forklaret, at hans fars kusines søn siden [vinteren] 2016 har været tilbageholdt af myndighederne, da familiemedlemmet sættes i forbindelse med en sag om drab på to personer. Endelig har ansøgeren forklaret, at en fætter til ansøgeren i [vinteren] 2016 blev dræbt i en trafikulykke, hvor et medlem af […]-klanen er fængslet, men ikke har tilstået, at der var tale om planlagt drab. Ansøgeren har fremlagt diverse dokumenter til støtte for det forklarede. Det er familiens opfattelse, at […]-klanen står bag både tilbageholdelsen og trafikulykken. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren, der ikke har haft personlige konflikter med […]-klanen, ikke har godtgjort, at han er konkret eller individuelt forfulgt, eller at han er i fare for at blive udsat for overgreb af asylbegrundende karakter, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet finder således ikke, at det for nævnet forklarede eller fremlagte kan føre til et andet resultat. Nævnet lægger herved vægt på, at der er betydelige uklarhed om baggrunden for de begivenheder, som ansøgeren har forklaret om. Det beror således på ansøgerens og ansøgerens families formodninger, at […]-klanen står bag også de seneste episoder, som ansøgeren har forklaret om, og den omstændighed, at ansøgeren ikke er truet af eller har haft personlige konflikter med […]-klanen. På denne baggrund og efter en samlet bedømmelse finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2017/61/SSM
