Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [en landsby], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat (ISIL). Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sin onkel. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter at blive slået ihjel på grund af en jordkonflikt mellem hans familie og en anden familie. Ansøgeren har oplyst, at ISIL er til stede i hans hjemområde. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans onkel har slået ham og udsat ham for torturlignende behandling, og at onklen flere gange har truet med at slå ham ihjel. Ansøgeren har endvidere over for sin advokat henvist til, at hans storebror i 2002 blev taget til fange, udsat for tortur og forsøgt halshugget i forbindelse med en jordkonflikt. Som følge heraf flygtede ansøgerens bror fra Irak og har siden opnået opholdstilladelse i et europæisk land. Ansøgeren er ikke tidligere blevet informeret om jordkonflikten og heller ikke om, at ansøgerens far angiveligt slog to personer ihjel og selv blev slået ihjel som resultat af konflikten. Ansøgeren frygter derfor at blive slået ihjel på grund af jordkonflikten, hvis han vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgeren fremtræder med den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Flygtningenævnet lægger til grund, at ISIL ikke længere er til stede i [ansøgerens hjemområde], og at ansøgeren ikke har haft personlige konflikter med ISIL. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at den generelle situation i Irak kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens konflikt med sit familiemedlem [F] i [ansøgerens hjemområde] har en sådan karakter og intensitet, at dette i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at [F] ikke har gjort alvor af sine trusler, men tværtimod har hjulpet ansøgeren ud af Irak. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om jordkonflikten til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringen herom fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af sagen har forklaret om tilstedeværelsen af en sådan konflikt. Ansøgerens forklaring bygger alene på oplysninger, som han har fået fra sin bror. Ansøgeren har fremlagt erklæringer fra sin bror, hvoraf fremgår, at broren er flygtet fra Irak som følge af en jordkonflikt, og at broren frygter, at ansøgeren, når denne fylder 18 år, vil blive inddraget i jordkonflikten og som følge af denne risikerer at blive slået ihjel. Det fremgår endvidere af brorens erklæringer, at broren siden sin flugt fra Irak har støttet sin nu afdøde mor og ansøgeren økonomisk, og at det også er broren, som har sørget for, at ansøgeren er udrejst af Irak, ligesom broren har betalt for udrejsen. Det fremgår af brorens erklæringer, at han bevidst har holdt disse ting skjult for ansøgeren. Flygtningenævnet finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at broren på intet tidspunkt har taget kontakt til ansøgeren, da denne kom til Danmark. Ansøgeren har således under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at det er ham, der har forsøgt at finde frem til sin bror, og at det først for fire måneder siden er lykkedes ham at få kontakt til broren via Facebook. Selvom det måtte lægges til grund, at der har været en sådan jordkonflikt, finder Flygtningenævnet ikke at kunne lægge til grund, at denne konflikt har en sådan aktualitet, at den i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring ikke er blevet gjort bekendt med konflikten af sin mor eller [F], som han opholdt sig hos i Irak. Flygtningenævnet finder dette så meget desto mere bemærkelsesværdigt, eftersom ansøgeren har oplyst, at motivet til, at [F] hjalp ham ud af landet, angiveligt var, at [F] ønskede tilegne sig ansøgerens families jord. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer individuel og konkret forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at udsætte sagen med henblik på indhentelse af yderligere oplysninger vedrørende ansøgerens brors eventuelle asylsag. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/58/MGO
