Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim af trosretning fra […] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin farbror, fordi hun mod hans vilje [en dag i sommeren] 2015 giftede sig med sin herboende ægtefælle, der i foråret 2010 blev meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at farbroren på hendes bopæl i Irak og pr. telefon fremsatte trusler mod hende. [Ultimo] 2015 udrejste hun af Irak. Primo 2017 har ansøgeren født et barn, som hendes ægtefælle er far til. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sin frygt for sin farbror til grund, men finder ikke at dette kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren boede i hjemmet hos sin mor fra episoden i [foråret] 2015, hvor farbroren blandt andet slog hende, til hendes udrejse [ultimo] 2015. Det er endvidere tillagt vægt, at hun i denne periode alene skiftede telefonnummer, men ikke gjorde andre tiltag for at skjule sig for farbroren. Endvidere søgte hun i [sommeren] 2015 visum til Danmark fra Teheran i Iran, hvorefter hun returnerede til hjemmet i Irak. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv, og at hun derfor ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvis hun vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/57/ceb
