Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim af trosretning fra Irak. Ansøgeren har forklaret, at han en gang har deltaget i en demonstration i Irak, men at han ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser, herunder Ahl Al-Haq, fordi han har afvist at tilslutte sig disse militser. Endvidere frygter ansøgeren terrorismen i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at personer fra militsen Ahl Al-Haq i 2015 mødte op på hans adresse […] og forsøgte at tvinge ham eller en fra hans familie til at tilslutte sig militsen, ligesom de truede ansøgeren og hans familie med, at de ville tvinge dem til at forlade området. Herefter forlod ansøgeren og hans bror [deres hjemby] og tog til Bagdad. Efter to til fire dage tog de tilbage til [deres hjemby] efter opfordring fra deres far, fordi personer fra Ahl Al-Haq endnu en gang havde henvendt sig på familiens bopæl. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er forklaret divergerende, afglidende og udbyggende på flere væsentlige punkter. Forklaringen om besøget af Ahl Al-Haq hos familien fremgik således ikke af oplysningerne i asylskemaet, men fremkom først under oplysnings- og motivsamtalen. Endvidere har ansøgeren afgivet forskellige forklaringer om blandt andet længden af sit ophold i Bagdad, før han vendte tilbage til familien […], og om broderens forhold i denne periode. Ansøgeren har heller ikke givet nogen reel forklaring på, at han og broderen vendte tilbage til familien […], hvor de var udsat for trusler, efter at have opholdt sig i Bagdad. Forklaringen om, at ansøgeren på Facebook har udtalt kritik af de shiitiske militser, er endvidere først fremkommet på mødet i Flygtningenævnet. Flygtningenævnet tiltræder endvidere, at det fremlagte foto af et trusselsbrev ikke kan føre til en anden vurdering. Der er herved tillige lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han ikke selv tillagde brevet betydning. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke isoleret set kan findes asylbegrundende. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at han ved en tilbagevenden til Irak skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/56/ceb
