Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Set Zaynab, Syrien. Ansøgerens mor er syrisk statsborger, mens ansøgeren og ansøgerens far er irakiske statsborgere. Ansøgeren har ikke syrisk statsborgerskab og har således kun haft opholdstilladelse i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet af de shiitiske militser, idet ansøgeren og hans far er sunni-muslimer. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far flygtede fra Irak til Syrien i 1990’erne, hvor han mødte ansøgerens mor. Ansøgerens far har været fængslet i Irak. Ansøgerens far flygtede fra Irak, idet han var modstander af Baath-partiet. Ansøgerens far rejste tilbage til Irak i 2005 for at undersøge, om familien kunne flytte tilbage til Irak, hvilket dog ikke var muligt. Ansøgeren har været i Irak to gange i 2012. Den første gang var i forbindelse med en religiøs ceremoni, og den anden gang var i forbindelse med sin farfars begravelse. Ansøgeren har tre farbrødre i Bagdad, Irak, som han ikke haft kontakt med siden sin farfars begravelse. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at det af ansøgeren oplyste om sit asylmotiv og de i øvrigt foreliggende omstændigheder, kan føre til, at ansøgeren meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konkrete konflikter med myndigheder eller enkeltpersoner i Irak. Nævnet har lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens egen formodning, at han er i et modsætningsforhold til de shiitiske militser på grund af sin fars forhold, og at han er i et modsætningsforhold til disse militser og andre shia-muslimer på grund af, at han som sunni-muslim har opholdt sig i Damaskus tæt på et IS-kontrolleret område. Endeligt har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens farbrødre bor i Bagdad, og ansøgeren er i besiddelse af et gyldigt irakisk pas. Efter Flygtningenævnets praksis er den generelle sikkerhedsmæssige situation i Bagdad, herunder for sunni-muslimer, trods vanskelige, ikke af en sådan karakter, at der er reel risiko for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Nævnet bemærker i den henseende tillige, at ansøgeren under nævnsmødet har oplyst, at han ikke er fuldt ud praktiserende sunni-muslim. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/54/CHHA
