Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af de tre mænd, som bortførte ham i 2007. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han blev bortført af tre mænd i juli 2007. Ansøgeren fik efter bortførelsen at vide, at bortførelsen var på grund af ansøgerens farbrors tilknytning til partiet Al Dawa. De tre mænd blev alle idømt livstidsstraf, hvorefter en eller flere af dem, flygtede fra fængslet i perioden mellem starten af 2014 og sommeren 2015. Ansøgeren udrejste herefter af Irak. Efter ansøgerens ankomst til Danmark, har hans familie fortalt, at ansøgeren ikke bør vende tilbage til hjemlandet, idet ansøgerens familie i [vinteren] 2016 modtog trusselsbreve fra ukendte afsendere, hvori der stod, at man ledte efter ansøgeren. Ansøgerens familie flygtede herefter til Jordan, hvor de befinder sig i dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at forklaringen på flere punkter har været præget af divergenser, herunder hvem der bortførte ham og disses navne samt hvor de blev fængslet. Nævnet bemærker i tilslutning hertil, at begivenheden uanset om den lægges til grund ikke kan anses for asylrelevant, idet det må have formodningen imod sig, at nogle af de tre personer efter at have unddraget sig strafforfølgning mange år efter vil foretage hævnakter i forhold til ansøgeren. Nævnet bemærker endvidere i denne sammenhæng, at ansøgeren såfremt han ville blive opsøgt, ville kunne anmelde forholdet til myndighederne og dermed opnå myndighedsbeskyttelse. Ansøgeren har under nævnsbehandlingen som yderligere asylmotiv påberåbt sig, at han er begyndt at interessere sig for kristendommen. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren således oplyst, at han påtænker, at indgå i et forløb der skal medføre, at han døbes. Udover at henvise til at han finder kristendommen mere tolerant end islam, har ansøgeren ikke kunne konkretisere hvad kristendommen betyder for ham. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgerens interesse for kristendommen kan tages som udtryk for en reel konversion. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen eller at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/45/DMO
