Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig]. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Irak, etnisk kurder og sunni muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive efterstræbt af sin slægtning, [H], og hans familie. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Kirkuk, herunder tilstedeværelsen af ISIL og Kriminelle grupper. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ikke har noget hjem at vende tilbage til i Irak, fordi hans forældre og bror er døde. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for [H] oplyst, at denne var involveret i en jordkonflikt med ansøgers far i ansøgers hjemby, [T]. Der forekom slåskampe, og en dag brændte [H] ansøgers families bopæl og afgrøder i [T], hvorefter ansøgeren, sammen med sin familie, flyttede til Kirkuk. Under familie ophold i Kirkuk blev ansøgers far flere gange truet af [H] og hans sønner gennem breve og telefonopkald. [H] skød også ved flere lejligheder imod ansøgeren og hans familie, herunder blev der skudt på en bil, som ansøgeren gemte sig i, da han var omkring otte-ni år gammel. Senest har [H] skudt mod ansøgerens bopæl i 2014. Om sin frygt for de generelle forhold i Kirkuk har ansøgeren oplyst, at der foregår kampe, og at ISIL er ved at overtage kontrollen i byen. Ansøgeren har tillige oplyst, at der findes kriminelle grupper der kidnapper børn. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren forklaring på væsentlige punkter må tilsidesættes, idet den forekommer utroværdig, divergerende og udbyggende. I den forbindelse bemærkes, at ansøgeren i sit asylskema intet har anført om den påståede jordkonflikt, at denne først omtales i oplysnings- og motivsamtalen og der havende givet sig udslag alene i trusler, mens han senere har forklaret om afbrændinger og skudepisoder. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om antallet af skudepisoder og om, hvor og hvornår de fandt sted. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter farens forsvinden har kunne opholde sig uantastet i området i omkring et år frem til udrejsen. Efter baggrundsoplysningerne findes de generelle oplysninger om sikkerhedsforholdene i området ikke i sig selv at kunne begrunde en opholdstilladelse, og ansøgeren har forklaret, at han ikke personligt har været i konflikt ISIL. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/44/JOV
