Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af klanlederen [A], hvis ære han har krænket. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han kommer fra et konservativt område i Basra, hvor han som den eneste ikke var klædt i traditionelt arabisk tøj. Ansøgeren var som fodboldspiller ofte iført korte bukser. Klanlederen billigede ikke ansøgerens stil, men ansøgeren efterkom ikke klanlederens anvisninger om påklædning. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren standset på gaden af klanlederen, som påpegede, at ansøgeren ikke skulle gå i den slags tøj. Ansøgeren blev provokeret og sagde, at klanlederen ikke skulle blade sig heri. Herefter tog klanlederen fat i ansøgeren. Ansøgeren blev bange og slog klanlederen, hvorved klanlederens hovedbeklædning faldt af. Ansøgeren løb straks hjem til sin halvsøster, som gav ham penge til at rejse til Bagdad. Ansøgeren opholdt sig i Bagdad i 10 dage. Ansøgerens familie forsøgte at mægle i konflikten, men klanlederen afviste dem og sagde, at han ville slå ansøgeren ihjel. Ansøgerens familie er blevet opsøgt på deres bopæl af repræsentanter fra klanlederens klan, som har spurgt efter ansøgeren. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i Irak var professionel fodboldspiller. Nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, da han har forklaret divergerende på væsentlige punkter og udbyggende. Ansøgeren har i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at klanlederen prøvede at holde fast på ansøgerens skulder, hvorefter ansøgeren slog klanlederen på kinden for at forvare sig. Han har til samtalen den […] 2016 forklaret, at klanlederen tog fat i hans krave. Ansøgeren blev bange og slog klanlederen med knyttet næve på kinden. Ansøgeren har under mødet for nævnet, hvor han blev bedt om at forklare detaljeret om episoden, forklaret, at klanlederen løftede hånden til slag, hvorefter ansøgeren i nødværge slog ud med sin højre hånd og ramte klanlederen i panden med bagsiden af sin åbne hånd. Han har på forespørgsel forklaret, at klanlederen først holdt fast i ham. Ansøgeren har ikke under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at hans familie blev udsat for trusler, mens han under nævnsmødet har forklaret, at familien tit modtog trusler. Under henvisning til ovennævnte, da ansøgeren svarede afglidende på spørgsmål, ligesom forklaringen om episoden med klanlederen ikke virkede selvoplevet og endelig fordi det forekommer usandsynligt, at ansøgeren skulle slå på en magtfuld klanleder, blot fordi denne kritiserede hans påklædning, tilsidesætter nævnet forklaringen som konstrueret til lejligheden. Herefter har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. § 7, stk. 1, eller at han er i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” MVLN/Irak/2017/39
