Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive tilsluttet de shiitiske militser. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i begyndelsen af [efteråret] 2015 blev opsøgt af en person ved navn [S], mens han var på café. Han sagde til ansøgeren, at han skulle tilslutte sig, fordi der var blevet oprettet en ny brigade, som skulle kæmpe i Fallujah og Al Anbar. Han blev nogle dage senere opsøgt på ny på sin bopæl. Ansøgeren accepterede at slutte sig til brigaden over for [S] for at købe sig noget tid. Seks eller syv dage efter tog ansøgeren hen til sin moster, hvor han opholdt sig i cirka tre dage, hvorefter han tog til Erbil, hvor han opholdt sig i to dage. Ansøgeren returnerede herefter til sin bopæl, hvorfra han udrejste den efterfølgende morgen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Nævnet må anse forklaringen for utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvornår han fik udleveret hvervningsskemaet. Over for Udlændingestyrelsen har ansøgeren således forklaret, at han fik skemaet udleveret, da han blev opsøgt første gang. I nævnet har ansøgeren imidlertid oplyst, at han modtog skemaet, da han blev opsøgt anden gang. De af ansøgeren påberåbte tolkeproblemer og de af ansøgeren i øvrigt oplyste omstændigheder i forbindelse med afvikling af samtalerne i Udlændingestyrelsen kan ikke føre til en anden vurdering af dette forhold. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om, hvorvidt der i forbindelse med den første opsøgning af ansøgeren var tale om en personlig opsøgning. Under disse omstændigheder og efter ansøgerens øvrige fremtræden under sagens behandling i nævnet forkaster nævnet herefter ansøgerens forklaring om sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/38/JOL
