Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Al-Zubir, Basrah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at ansøgeren eller hans familie vil blive slået ihjel af Al-Haq militsen, fordi de er sunni-muslimer, og fordi ansøgeren og hans far har arbejdet for amerikanske selskaber eller for lokale selskaber med tilknytning til amerikanske selskaber. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans far [i sommeren] 2015 blev kidnappet af personer med tilknytning til Al-Haq militsen, samt at de samme personer ved to lejligheder i [sommeren] 2015 havde henvendt sig på deres bopæl. Ved den første episode blev ansøgeren og hans familie truet til at flytte ud af deres hus, hvorefter ansøgerens familie flyttede hen til ansøgerens farbror, mens ansøgeren flyttede til Bagdad. De var efterfølgende kort tilbage på deres bopæl, og her kom der på ny nogen og henvendte sig til dem, hvorefter der blev affyret skud. Ansøgeren har derudover modtaget opkald fra Al-Haq militsen, der krævede, at ansøgeren flyttede ud af Bagdad til et sunni-domineret område. Ansøgeren har både modtaget et trusselsbrev samt to politianmeldelser. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet finder således, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Det er herunder navnlig indgået i vurderingen af sagen, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sin ansættelse i et firma med amerikanske forbindelser. Dette forhold, der indgår som en central del af asylmotivet, oplyste ansøgeren således først om under asylsamtalen [i efteråret] 2015. Dette må sammenholdes med, at ansøgerens forklaring om farens kidnapning også på en række andre punkter fremstår påfaldende. I den forbindelse kan det navnlig fremhæves, at det forekommer besynderligt, at kidnapperne angiveligt ikke kunne genkende ansøgerens far, der efter ansøgerens forklaring var den person, som militsen oprindeligt efterstræbte, ligesom det også fremstår besynderligt, at der fra militsens side angiveligt overhovedet ikke blev fulgt op på det fremsatte meget betydelige løsesumskrav. I lyset af ansøgerens forklaring om kidnapningen af hans far og de voldsomme omstændigheder i forbindelse hermed fremstår karakteren og indholdet af det generelt udformede trusselsbrev, som ansøgeren angiveligt har modtaget, også påfaldende. Endelig fremstår det også påfaldende, at militsen rettede henvendelse på familiens bopæl netop inden for det kortvarige tidsrum, hvor ansøgeren sammen med sin øvrige familie var tilbage for at pakke mv. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at oplysningerne om de generelle forhold for sunni-muslimer i Irak ikke i sig selv kan danne grundlag for international beskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/37/JOL
