Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Hawija, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat, fordi han har afslået at arbejde for dem. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han som journalist føler sig udsat og derfor frygter alle radikale islamistiske grupperinger i hjemlandet. Ansøgeren frygter også uforholdsmæssig straf for sine myndighedskritiske artikler/blogs. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han siden 2010 har arbejdet som blogger, foredragsholder og freelance journalist. [I sommeren] 2014 blev ansøgerens daværende chef, [A], taget til fange af Islamisk Stat Han blev den samme dag rapporteret død i medierne. Dagen efter kontaktede [A] sin ven, [B], og fortalte, at han stadig var i live, men blev holdt fanget af Islamisk Stat. Han bad [B] kontakte ansøgeren, fordi ansøgeren stammer fra Hawija, hvor han blev holdt fanget. [B] optog telefonsamtalen, hvor ansøgerens navn blev nævnt i alt 11 gange. Der er ingen, som har hørt fra [A] siden. [I efteråret] 2014 modtog ansøgeren et telefonopkald fra en ukendt person, der sagde, at han havde brug for hjælp, og at han kendte en af ansøgerens venner ved navn [C]. Ansøgeren indvilligede i at mødes med personen på en café i Kirkuk. Personen oplyste ansøgeren om, at han var tilknyttet Islamisk Stat, og han ønskede, at ansøgeren skulle tilslutte sig, da de havde brug for hans kompetencer og erfaring til at offentliggøre videoer med deres propaganda på internettet. Ansøgeren turde ikke afslå tilbuddet, da han frygtede at blive slået ihjel, og han udbad sig derfor noget betænkningstid. Ansøgeren fik en betænkningstid på to til tre dage, men personen fastslog samtidig, at han ikke havde noget valg. Ansøgeren tog herefter straks hjem til sin familie og fortalte om episoden. Han pakkede sine ting og flygtede herefter til byen Sulaymaniya, hvor han opholdt sig frem til sin udrejse af hjemlandet [i efteråret] 2014. Under opholdet i Danmark har ansøgeren fortsat sine aktiviteter med indrapportering med henblik på sletning af IS konti på de sociale medier og fortsat sine kritiske artikler/blogs samt deltaget i interviews til tv i to tilfælde. Ansøgerens artikel om en tidligere dommer i Bagdad har bevirket, at han er blevet stævnet i Irak som sigtet for overtrædelse af straffelovens artikel 434 for injurier/fornærmelser, og der er udset en arrestordre mod ham. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet i Irak og dermed hans oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren har udbygget sin forklaring i forsøget på at få den oprindelige forklaring til at hænge sammen, herunder hvorfor der gik 14 dage, inden han blev kontaktet af [A’s] brødre. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at der en sammenhæng mellem den nævnte opringning fra [A] til ansøgerens kollega og det angivelige møde med et IS-medlem på cafeen i Kirkuk. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren mødtes med den pågældende uden at sikre sig hans identitet, og at pågældende lod ansøgeren få betænkningstid, så ansøgeren kunne unddrage sig kravet fra IS om samarbejde. Videre finder Flygtningenævnet, at det svækker ansøgerens forklaring, at han efter udrejsen i [efteråret] 2014 først søgte asyl [i foråret] 2015 efter at være indrejst i Danmark [i foråret] 2015 på gyldigt pas og visum. Vedrørende ansøgerens fortsatte aktiviteter i Danmark med indrapportering af IS konti på de sociale medier og blogindlæggene lægger Flygtningenævnet vægt på, at der er tale om en fortsættelse af ansøgerens aktiviteter i Irak, og at disse aktiviteter ikke gav ham problemer under opholdet der. Videre har ansøgeren ikke oplyst sit navn i forbindelse med nævnte aktiviteter. Stævningen og arrestordren i anledning bloggen/artiklen rettet mod den tidligere dommer i Bagdad er fremkommet efter Udlændingestyrelsens afgørelse og meget hurtigt efter den nævnte blog/artikel. Såfremt de pågældende dokumenter må anses for ægte, finder Flygtningenævnet, at der ikke grundlag for at antage, at ansøgeren i den forbindelse vil risikere en uforholdsmæssig straf. Flygtningenævnets flertal finder videre, at ansøgeren ikke på den ovennævnte baggrund som følge af sine aktiviteter i Danmark har sandsynliggjort at han har eksponeret sig i en sådan grad, at han risikerer forfølgelse eller overgreb i Irak i den anledning. Oplysningerne om den generelle risiko for journalister i Irak, som er beskrevet i baggrundsoplysningerne, kan ikke føre til en anden vurdering. Flertallet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke har en journalistisk uddannelse, men var ansat i en kortere periode som kontorassistent, og at aktiviteterne ikke kan betegnes som egentlig journalistisk virksomhed. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen med henblik på ægthedsvurdering af den irakiske stævning og arrestordre. Flertallet finder herefter, at ansøgeren ikke har godtgjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingeloven § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/34/CHA
