Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, idet hendes far har modtaget trusler, ligesom ansøgerens familie er blevet udsat for et attentatforsøg. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hendes far i 2011 eller 2012 hjalp nogle kristne familier med at sælge deres huse. I sommeren 2012 blev ansøgerens fars forretning udsat for hærværk, idet nogle ukendte personer havde malet et rødt kryds på forretningens dør. Herefter pakkede familien sine ting og tog hjem til ansøgerens faster i [en anden bydel]. Omkring en uge senere kørte ansøgerens mor sammen med ansøgerens morbror og hendes to yngre søskende til familiens bopæl for at hente nogle af familiens ejendele. Under besøget på bopælen eksploderede en bombe, hvorved ansøgerens mor og søskende blev såret, og ansøgerens morbror blev slået ihjel. Herefter var ansøgerens familiemedlemmer indlagt på hospitalet i omkring ti dage. Ansøgeren overhørte en samtale mellem sine forældre, hvor hendes mor fortalte, at politiet havde spurgt hende, om hun mistænkte ansøgerens far for at stå bag eksplosionen. Da ansøgerens familie blev udskrevet flyttede ansøgeren sammen med sin mor og sine søskende ind til sin moster, hvor de boede i omkring tre år, indtil de i [sommeren] 2015 udrejste. Ansøgerens far boede i ansøgerens fasters lejlighed, hvor ansøgeren og hendes søskende var på besøg, indtil hendes far udrejste i [efteråret] 2013. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til de generelle forhold i Irak, herunder den manglende sikkerhed i landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgerens far har forklaret divergerende om, hvor mange huse han hjalp til med at sælge for nogle venner, som var fordrevet fra området. Han har således i sit asylskema omtalt flere boliger, og at han solgte en stor del af boligerne til de rette priser, mens han under sine samtaler i Udlændingestyrelsen og i nævnet har forklaret, at hans hjælp alene førte til salget af en enkelt bolig. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren og hendes far har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes far tidligere havde modtaget trusler. Ansøgeren har således under sine samtaler i Udlændingestyrelsen forklaret, at hun overhørte sine forældre tale om, at hendes far var blevet truet i sin forretning. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at det fandt sted få måneder før, krydset blev malet på døren. Ansøgerens far har ikke på eget initiativ nævnt noget herom under sine samtaler i Udlændingestyrelsen. Da han blev foreholdt ansøgerens forklaring herom, har han i Udlændingestyrelsen forklaret, at han engang fortalte sin ægtefælle, at der var kommet 2 mistænkelige mænd ind i forretningen. For nævnet har han forklaret, at der flere år før krydset blev malet på forretningen, kom 2 ubehagelige personer ind i hans forretning, som han blev bange for, hvilket han fortalte sin kone. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens far har forklaret divergerende om bombeeksplosionen [i foråret] 2012. Hertil kommer, at Flygtningenævnet finder, at forklaringen om, at bomben sprang på et tidspunkt, hvor familien ikke havde været på bopælen i flere dage, forekommer usandsynlig, ligesom ansøgerne ikke har kunnet give en overbevisende forklaring om, hvordan og hvornår bomben blev anbragt og detoneret. Uanset Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgerens mor på et tidspunkt er blevet såret som følge af en bombeeksplosion, kan det således ikke lægges til grund, at dette var en eksplosion rettet mod ansøgerne direkte. Flygtningenævnet har endelig tillagt det vægt, at ansøgerens far har boet i Bagdad i mere end 1 år efter, at familien angiveligt var flygtet fra deres bopæl, uden at han eller andre familiemedlemmer på nogen måde er forsøgt opsøgt af privatpersoner eller myndighederne, ligesom ansøgeren, hendes mor og søskende har boet i Bagdad i mere end 3 år, hvor ansøgerens mor har modtaget lægebehandling og fået udstedt pas uden problemer. Forholdene for sunnimuslimer i Bagdad er efter baggrundsoplysningerne vanskelige, men er ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan bevirke, at ansøgerne opfylder betingelserne for at opnå asyl efter udlændingelovens § 7. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/30/mvln
