Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Fallujah/Baghdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer fra gruppen ISIL, fordi hun er udrejst af Fallujah i Irak uden at have fået tilladelse hertil. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes bopæl er blevet opsøgt af nogle for hende ukendte personer i maj/juni 2012. Ansøgeren og hendes bror var alene hjemme, og det var hendes bror, der lukkede op. Ansøgeren så ikke personerne, men ansøgerens bror fortalte hende, at han skulle følge med dem. Han forlod stedet, og hverken ansøgeren eller hendes far har hørt fra ham siden. I maj 2014 blev ansøgerens far opsøgt af repræsentanter fra ISIL, som ønskede, at han skulle arbejde for ISIL, idet han havde arbejdet for det irakiske militær i omkring 15 år. Ansøgerens far nægtede at samarbejde med ISIL, hvorefter han blev tilbageholdt i omkring to-tre timer. Han er ikke efterfølgende blevet tilbageholdt af ISIL. Endvidere indførte ISIL en lov, som medførte, at alle kvinder var forpligtet til at gifte sig med en ISIL-kriger. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at det ansøgeren har oplyst kan føre til, at hun meddeles asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring ikke har haft en personlig konflikt med ISIL, ligesom det alene bygger på ansøgerens egen formodning, at ISIL vil efterstræbe hende, fordi hun er udrejst fra Fallujah uden tilladelse. Hertil kommer, at ISIL efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke længere kontrollerer Fallujah, idet byen i juni 2016 blev generobret af irakiske styrker sammen med Popular Mobilization forces. Ansøgeren er født og opvokset i Baghdad, hvor hendes pas er udstedt, og hvor hun har boet indtil 2007 og igen i ca. 1 måned før udrejsen. Hendes far har endvidere problemfrit boet i Baghdad i ca. 2 år efter ansøgerens udrejse. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren, uanset hun er en enlig kvinde, har godtgjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv kan medføre, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/3/CHHA
