Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Karbala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ukendte mænd, der har kidnappet ansøgeren. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans far blev kidnappet i 2006. Ansøgeren ved ikke, hvem eller hvorfor hans far blev kidnappet. Til samtalen med Udlændingestyrelsen [i] maj 2016 fik ansøgeren at vide, at hans far var død, og at ansøgerens mor havde identificeret farens lig ved Retsmedicinsk Institut i Irak. I 2012 og 2013 modtog ansøgeren og hans familie tre til fire trusselsbreve fra ukendte personer. I trusselsbrevene stod, at ansøgerens familie skulle forlade hjembyen Karbala. I 2012, da ansøgeren og hans familie havde modtaget de første to trusselsbreve, blev ansøgerens storebror beskudt af ukendte maskerede mænd. Ansøgerens storebror blev ikke ramt under skyderiet. Ansøgerens bror udrejste herefter til Danmark. I 2013, da ansøgeren og hans familie havde modtaget det tredje trusselsbrev, blev ansøgeren kidnappet. Han blev tilbageholdt af ukendte maskerede mænd, som slog ansøgeren dagligt. Under tilbageholdelsen spurgte de ukendte mænd ansøgeren, hvorfor resten af ansøgerens familie ikke var udrejst ligesom ansøgerens bror, og de truede ansøgeren med at slå ham ihjel. Da ansøgeren havde været tilbageholdt i fem til syv dage, hjalp den ene af de ukendte mænd ansøgeren med at flygte. Ansøgeren tog tilbage til familiens bopæl, men ingen var hjemme. Ansøgeren tog herefter til sine morbrødres bopæl, hvor ansøgerens mor og lillesøster befandt sig. Hverken ansøgeren, hans mor eller lillesøster har været tilbage på familiens bopæl sidenhen. Ansøgeren opholdt sig hos sine morbrødre i et til halvandet år, inden ansøgeren udrejste i 2015. Ansøgerens mor og lillesøster opholder sig stadig hos ansøgerens morbrødre. Ansøgeren har yderligere som asylmotiv henvist til, at han frygter det hårde liv, og at problemerne med hans morbrødre vil blive forværret, hvis han vender tilbage til morbrødrenes bopæl. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans morbrødre var meget religiøse, og de tillod ikke ansøgeren at gå klædt, som ansøgeren ønskede. Når ansøgeren opførte sig forkert, blev han slået af sin ældste morbror. Ved en enkelt lejlighed kastede ansøgerens ene morbror varmt vand på ansøgeren. Til sidst valgte ansøgeren at udrejse, hvilket ansøgerens mor støttede ham i. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer alvorlig forfølgelse og overgreb, idet han er homoseksuel. Til støtte for dette har han ansøgeren oplyst, at han grundlæggende er af den opfattelse, at hans konflikter er opstået som følge af hans seksuelle orientering, da han siden 13-14-års alderen har opfattet sig selv som homoseksuel. Ansøgeren har ikke tidligere under asylbehandlingen i Danmark været tryg ved at fortælle om sin seksualitet, idet hans herboende bror og svigerinde har været tæt knyttet til asylsagen. Ansøgeren frygter, at familien i Danmark vil slå hånden af ham, hvis han oplyser, at han er homoseksuel. Ansøgerens har derudover oplyst, at han i Irak indledte et forhold til en dreng, som senere blev seksuelt. I oktober 2016 mødte ansøgeren sin nuværende kæreste over Snapchat, og siden da har de haft et forhold. Kæresten er af irakisk oprindelse, 26 år gammel og bosiddende i Malmø. Han har dog fast arbejde i København. Forholdet med kæresten er seksuelt, og ansøgeren færdes tillige i forskellige homoseksuelle miljøer i København. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med Udlændingestyrelsen lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren, efter at familien havde modtaget nogle trusselsbreve, blev kidnappet og tilbageholdt i 5-7 dage af ukendte maskerede mænd, samt at ansøgeren havde det svært hos sine morbrødre. Flygtningenævnet finder ikke, at det oplyste er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig hos sine morbrødre i 1-1,5 år efter flugten fra kidnapperne, uden at opleve konflikter i den anledning, ligesom udrejsen efter ansøgerens egen forklaring var motiveret af ansøgerens forhold hos morbrødrene. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er homoseksuel. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren først efter afslaget fra Udlændingestyrelsen har oplyst, at han er homoseksuel. Nævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring til sin advokat og for nævnet på flere punkter er divergerende. Ansøgeren har således til sin advokat oplyst, at han indledte et seksuelt forhold til en ven i Irak som 13-14 årig, mens han for nævnet har oplyst, at han indledte forholdet som 11-12 årig. Til sin advokat har han endvidere oplyst, at han blev truet af sine venner i Irak, efter at de fandt ud af, at ansøgeren var homoseksuel, mens han for nævnet har oplyst, at han ikke blev truet, men alene blev taget afstand fra og talt grimt til. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring for nævnet flere gange fremstod upræcis og afglidende. Ansøgerens forklaring om, at han nu er i et fast forhold til en mand, der arbejder i København og bor i Malmø, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet finder således samlet set, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/26/CHHA
