Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Mosul i Ninawa Provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL. Ansøgeren og hans familie flygtede fra Mosul i 2003 og flyttede til [landsbyen B]. Da ISIL i 2014 kom til [B], der ligger omkring en times kørsel fra Mosul, flygtede familie videre til [landsbyen Z], hvor de opholdt sig i omkring halvanden måned, indtil ISIL blev fordrevet fra [B]. Ansøgeren opholdt sig i [B] i omkring et år, inden han flygtede ud af Irak i 2015. Ansøgeren har som nyt asylmotiv forklaret, at han som sunnimuslim frygter shiamilitser, og at han frygter den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mosul og i området omkring Mosul. Flygtningenævnet kan efter ansøgerens forklaring lægge til grund, at ansøgeren eller hans familie ikke er blevet opsøgt af ISIL eller i øvrigt har haft konflikter med ISIL. Ansøgeren og hans familie har endvidere ikke haft konflikter eller problemer med myndighederne, organisationer, grupperinger eller privatpersoner. Ansøgerens frygt for ISIL, shiamilitser og den sikkerhedsmæssige situation i Irak er således udelukkende af generel karakter, og der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemområdet individuelt eller konkret vil blive udsat for forhold af umenneskelig eller nedværdigende karakter, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Der ses heller ikke at være reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ISIL efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke længere har kontrollen i [B], i området omkring Mosul eller i Mosul, og at regeringen og grupperinger, der er støttet af regeringen, har overtaget kontrollen. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren fremstår helt uprofileret, og at ansøgerens familie, der består af hans mor og far og otte søskende samt ansøgerens farbrors familie og hans mors familie, fortsat bor i [B] eller i området omkring Mosul. Ansøgeren har ikke haft konkrete konflikter med shiamilitser i Mosul eller i området omkring Mosul, og ødelæggelserne i Mosul og i området omkring byen kan ikke i sig selv begrunde, at ansøgeren ikke kan henvises til at tage ophold der, selvom ansøgeren er sunnimuslim. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han reelt risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/253/MKT
