Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Ninawa, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgeren har i det hele henvist til sine forældres asylmotiv, som er, at de ved en tilbagevenden til Irak frygter krigen og ISIL. Ansøgerens forældre har til støtte herfor oplyst, at ISIL har befundet sig tæt på deres bopæl i Irak, og at der har forekommet ødelæggelser og halshugninger, og de har som nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at de som kurdiske sunni-muslimer frygter shiitiske militser. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har i dag truffet afgørelse i ansøgerens forældres sag. Nævnet skal henvise til begrundelsen heri, som er sålydende: ”Flygtningenævnet lægger ansøgernes forklaring om deres oprindelige asylmotiv til grund, men nævnet finder, at det ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerne har forklaret, at de ikke har haft konflikter med myndigheder, private personer eller andre parter i Irak, og nævnet lægger efter ansøgerens forklaringer til grund, at de ikke er blevet opsøgt, truet eller i øvrigt har kontakt med ISIL. Hertil kommer, at ISIL efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke længere har kontrollen i ansøgernes hjemområde, uanset om dette hører under Mosul, som hævdet af ansøgerne, eller under Erbil, som hævdet af Udlændingestyrelsen. For Flygtningenævnet har ansøgerne yderligere påberåbt sig den generelle sikkerhedsmæssige situation i deres hjemområde, herunder navnlig at ansøgerne er kurdiske sunnimuslimer, og at hjemområdet kontrolleres af shiitiske militser, ligesom der forsat er kamphandlinger. Flygtningenævnet bemærker, at de foreliggende baggrundoplysninger ikke peger på, at ansøgernes hjemområde kontrolleres af shiamilitser, og nævnet finder, at ansøgerne, som ikke har konkrete konflikter med militser eller myndigheder, ikke har sandsynliggjort, at de er profileret overfor shiamilitser eller andre i hjemområdet. Ansøgerne har herefter ikke sandsynliggjort, at de er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling ved en hjemvenden til hjemområdet i Irak. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgerne har oplyst, at de på grund af registreringer omkring deres bopælsmæssige forhold ikke kan vende tilbage til deres hjemområde, men nævnet finder heller ikke, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de af den grund er i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling ved en hjemvenden til hjemområdet i Irak. Herefter, og da de generelle forhold i ansøgerens hjemområde – uanset de er vanskelige på grund af ødelæggelser som følge af tidligere kamphandlinger – ikke kan begrunde, at ansøgerne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.” Flygtningenævnet stadfæster derfor også Udlændingestyrelsens afgørelse for så vidt angår ansøgeren.” Irak/2017/252/TBP
