Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Erbil, Irak. Ansøgeren har været medlem af KDP fra han var 14-15 år og indtil 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af KDP’s efterretningstjeneste, Parasti, idet han har ytret sig kritisk over for KDP. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han har været medlem af KDP, men gjorde oprør og forlod partiet i 2012. Ansøgeren forlod partiet, da han fandt ud af, at forholdene i partiet ikke var i orden. Peshmergha og deres familier fik ikke nok støtte, mens ledelsen i KDP nød en god tilstedeværelse. Under sin tid på gymnasiet virkede ansøgeren som elevrådsformand og fik en stor kontaktflade til unge mennesker. Ansøgeren forsøgte senere at vende de unge mennesker, herunder det elevråd han var formand for og de øvrige elevrådsformænd, mod KDP. Ansøgeren arrangerede og deltog i demonstrationer mod KDP, samt skrev kritiske opslag på sociale medier mod KDP for at italesætte de forhold Peshmergha og deres familier levede under. KDP’s efterretningstjeneste blev bekendt med ansøgerens politiske aktiviteter mod KDP, hvorefter han modtog flere dødstrusler, som nødvendiggjorde hans udrejse af Irak. Ansøgeren blev ved flere lejligheder truet ved, at en bil kørte op på siden af ham, hvori der sad bevæbnede personer. Personerne så vredt på ansøgeren og viste deres våben frem. Ansøgeren indså, at hans liv var i fare, efter han modtog et telefonopkald fra en person, der udgav sig for at være fra KDP’s efterretningstjeneste, Parasati. Flygtningenævnet kan lægge den del af ansøgeren forklaring til grund, der relaterer sig til, at han har været tilknyttet KDP, og at han ophørte med sine aktiviteter i 2012. Flygtningenævnet kan ikke lægge væsentlige dele af ansøgerens øvrige forklaring til grund. Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren, som er en højt uddannet mand, har svaret afglidende på konkrete spørgsmål, ligesom nævnet har lagt vægt på, at han har forklaret udbyggende om centrale elementer i det påberåbte asylmotiv. Flygtningenævnet har blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om sine aktiviteter, efter han var stoppet hos KDP. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtale [i foråret] 2016 forklaret, at han begyndte at udbrede budskabet om partiets løgne, blandt andet over internettet. Til asylsamtalen [i slutningen] af 2016 har ansøgeren forklaret, at han overtalte andre ligesindede universitetsstuderende til at mødes og arrangere hemmelige møder og demonstrationer, og for nævnet har ansøgeren forklaret, at han var formand for en komité bestående af syv til otte medlemmer, der hver havde omkring 100 personer under sig. Han har endvidere forud for nævnsbehandlingen omtalt, at en ven omkom ved en bilulykke, og at dette indgik i den trussel, som han angiveligt modtog telefonisk. Først under nævnsbehandlingen har han forklaret, at den pågældende virkede som ansøgerens højre hånd i en organisation, der talte et meget stort antal medlemmer, og hvor ansøgeren indtog en ledende rolle. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i en periode på 3 år efter det angivelige brud med KDP, hvor han efter sin forklaring aktivt har modarbejdet KDP, ikke har været opsøgt af Parasti. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han ikke har spillet en central rolle i forbindelse med demonstrationer, men har tilstræbt at holde sig anonymt i baggrunden, hvilket stemmer dårligt overens med hans forklaring om den centrale position, han angiveligt skulle indtage i KDP. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren under den seneste samtale med Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2016 har oplyst, at hans familie ikke har været opsøgt efter hans udrejse vedrørende ansøgerens konflikt. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren indledningsvis forklaret, at hjemmet i den første tid efter udrejsen blev opsøgt af forskellige personer, men at han ikke ved, om nogen af disse personer havde relation til hans konflikt. Under sine afsluttende bemærkninger i Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han i 2017 har været efterlyst af flere personer, der rettede henvendelse til hans familie. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/250/IVK
