Nævnet stadfæstede i december 2017. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser, idet han er sunni-muslim og har arbejdet for det irakiske militær. Endelig frygter ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak at blive slået ihjel af myndighederne, fordi han er deserteret fra militæret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev truet i 2015 af militsgrupperne Gich El-Mahdi, Assaeb Ahl Elhaq, Kataeb Elimam Ali og Hezbollah. Ansøgeren har aftjent militærtjeneste fra 2010 til 2015. Ansøgeren blev en dag stoppet på gaden af to uniformerede mænd på vejen fra byen Anbar til Baghdad, da han skulle holde orlov. De spurgte ind til, hvorfor ansøgeren arbejdede for amerikanerne, og den ene mand antydede, at han skulle stoppe med at arbejde for amerikanerne. Efterretningstjenesten blev orienteret om hændelsen, men bad ansøgeren anmelde forholdet til politiet, hvilket ansøgeren ikke gjorde af frygt for militserne. Han genoptog, som planlagt sit arbejde efter orloven. Omkring 20 dage efter den første opsøgning, kom ansøgeren hjem på orlov igen. Ansøgerens mor sagde, at personer fra militserne havde opsøgt familiens bopæl og havde sagt, at de ville slå ansøgeren ihjel, idet ansøgeren ikke havde forstået meddelelsen om at stoppe sit arbejde i militæret. Ansøgeren tog derefter straks en taxa til ansøgerens fasters bopæl, hvor han opholdt sig i fem dage, hvorefter han forsøgte at vende hjem til bopælen for at hente sit pas men opdagede på vejen dertil, at gaden var spærret af folk fra de fire militsgrupper. Derefter tog ansøgeren ophold hos sin faster i syv måneder, hvor han sparede penge sammen til sin udrejse. I den periode oplevede ansøgeren ikke problemer. Omkring syv måneder efter vendte ansøgeren tilbage til familiens bopæl, hvor han pakkede sine ting og fik sit pas, hvorefter han i bus krydsede grænsen til Tyrkiet legalt. Ansøgeren har forklaret divergerende om tidspunktet for, hvornår han blev truet af militserne, hvilke trusler må anses for at være det centrale asylmotiv. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at truslerne blev fremsat i [slutningen af] 2014, i asylsamtalen at det blev fremsat [i foråret] 2014, imens han for nævnet har forklaret, at det skete i [foråret] 2015. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren i syv måneder efter truslerne blev fremsat, angiveligt har opholdt sig problemfrit andet steds i Irak, og i denne periode har arbejdet dels for militæret og dels som frisør. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/245/lrn
