Nævnet stadfæstede i december 2017. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser, idet han er sunni-muslim fra Anbar-provinsen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født og opvokset i […], hvorefter ansøgerens familie flyttede til Bagdad. I 2006/2007 blev ansøgeren tilbageholdt ved en kontrolpost, hvor de tvang ansøgeren ud af bilen, gav ham bind for øjnene og råbte skældsord af ham. Omkring en halvtime senere kom de amerikanske soldater og hjalp ansøgeren og andre fri. Ansøgeren formoder, at det var en shiitisk milits, som tilbageholdt ham på grund af, at han var sunni-muslim. [I vinteren] 2013 blev ansøgeren opsøgt af tre maskerede personer i sin forretning i […] i Bagdad. Det lykkedes derefter ansøgeren at flygte fra forretningen og hjem til sin ven, [A]. Ansøgeren formoder, at personerne var fra en shiitisk milits. Senere samme dag havde ansøgeren kontakt med sin ægtefælle, som sagde, at deres bopæl var blevet ransaget. Ansøgeren formoder, at disse personer i forbindelse med ransagningen har udsat ægtefællen for seksuelle overgreb. Den følgende morgen kom ansøgerens ægtefælle og børn til ansøgerens vens bopæl, hvorfra de samme dag rejste til […]. De tog ophold hos ansøgerens ægtefælles søster, [N], i omkring en måned, hvorefter de udrejste til Jordan omkring [vinteren] 2013. I slutningen af 2014 rejste ansøgeren via Irak, for derfra at rejse videre til Europa, idet rejsen fra Irak til Europa var nemmere og billigere. Ansøgeren opholdt sig hos sin søster i Bagdad indtil udrejsen [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret eller individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. I den forbindelse bemærkes, at såvel episoden i 2006/2007 som episoden i 2013 synes at være rettet mod sunni-muslimer generelt og ikke mod ansøgeren personligt. Det bemærkes endvidere, at ansøgeren efter sin udrejse i 2013 er genindrejst til Irak, hvor han opholdt sig i cirka et år uden konflikter. Endelig bemærkes, at hverken de generelle forhold for sunni-muslimer i Irak eller ansøgerens helbredsforhold ikke i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/244/lrn
