Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren, der er araber med kurdiske rødder, er sunnimuslim fra Mosul i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL og andre væbnede grupper. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far, som ansøgeren boede hos, blev tilbageholdt i to dage i 2012 af ISIL. Faren blev løsladt, da familien betalte en løsesum på 30.000 dollars til ISIL. I 2013 sagde en mand til ansøgeren, at han kom fra ISIL, og at han havde hørt, at ansøgeren havde drukket alkohol. Manden oplyste, at de ville skære i ham og dræbe ham, hvis han drak igen. Ansøgeren har ikke ud over det anførte haft kontakt til ISIL. Det mener han heller ikke, hans far har haft. I juni 2014 blev ansøgerens far kontaktet af en ven, som sagde, at de skulle flygte, da ISIL var på vej for at pågribe ansøgeren. En nabo i kvarteret havde da formentligt fortalt ISIL, der nu havde kontrollen over Mosul, at ansøgeren havde drukket alkohol. Ansøgeren flygtede herefter med sin syriske ægtefælle til en flygtningelejr i […], tæt på KRI. Ansøgeren og hans far har ikke konflikter med andre end ISIL. 5-6 måneder efter flugten fik de at vide, at ISIL havde været på deres bopæl og spurgt efter familien. ISIL´s henvendelse skete 2 dage efter, at familien havde forladt deres hjem. Omkring den 1. september 2015 udrejste ansøgeren og hans familie illegalt til Tyrkiet. Ansøgerens syriske ægtefælle og parrets mindreårige børn er meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Ansøgeren har også anden familie i Danmark. Han frygter ISIL, selv om de er blevet fortrængt fra Mosul. Nu frygter han også Al-Hashd Al-Sha'abi (PMF) og andre militante grupper, der er til stede i Mosul og som kan tænkes senere at ville forsøge at overtage byen. Han er i en særlig vanskelig situation, idet kurdere betragter han som araber, og araberne betragter ham som kurder. Endvidere forfølges sunnimuslimer ofte i Mosul. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er sunnimuslim fra Mosul, og at ISIL for år tilbage har vist ham en hvis interesse. ISIL har imidlertid senere mistet kontrollen over Mosul og har også herudover mistet det meste af sin indflydelse i Irak. Der er efter nævnets opfattelse ikke grundlag for at antage, at ISIL nu vil anvende en del af deres reducerede ressourcer på at opsøge ansøgeren og udsætte ham for forfølgelse eller overgreb. Herefter, og uanset, at de generelle forhold for sunnimuslimer og kurdere kan være vanskelige, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle, konkrete forhold ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse efter flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af lovens § 7, stk. 2. Efter de seneste baggrundsoplysninger om forholdene i Mosul er der endvidere ikke grundlag for at antage, at ophold i området i sig selv skulle være forbundet med sådan fare, at tilbagesendelse skulle være i strid med artikel 3 i Den europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og ansøgeren opfylder herefter endvidere ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afslutningsvis bemærker Flygtningenævnet, at det falder udenfor nævnets kompetence at tage stilling til, om overholdelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, tilsiger, at der meddeles opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen til at tage stilling til, om ansøgeren og dennes familie kan henvises til at udøve deres familieliv i deres hjemlande, tilkommer således Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.” Irak/2017/242/JHB
