Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af militsen al-Hashd al-Shaabi, idet han er blevet truet på sin arbejdsplads og har modtaget trusselsbreve. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [i efteråret] 2011 blev ansat i [en afdeling] under forsvarsministeriet. I 2013 infiltrerede militser, herunder al-Hashd al-Shaabi, forsvarsministeriet. [I sommeren] 2015 bad ansøgerens nye chef, [A], som var en del af al-Hashd al-Shaabi, ansøgeren om at foretage falske dataændringer. Ansøgeren nægtede at foretage ændringerne, hvorfor [A] i [sommeren] 2015 truede ham på livet. Samme dag forlod ansøgeren sin arbejdsplads. I [sommeren] 2015 modtog han et brev med to dokumenter fra al-Hashd al-Shaabi. Det fremgik af brevene, at ansøgeren skulle deltage i kamptræning for militsen, at han var fyret, og at han skulle møde ved retten. [I sommeren] 2015 udrejste ansøgeren legalt af Irak. Flygtningenævnet finder, at ansøgernes forklaring om sin konflikt med al-Hashd al-Shaabi ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet i første række lagt vægt på, at ansøgeren er fremkommet med noget forskellige oplysninger vedrørende centrale forhold af betydning for asylmotivet. Ansøgeren har således i sit asylansøgningsskema oplyst, at bl.a. hans fætter [B] var blevet forflyttet til kampzonen uden nogen form for træning, og at han selv var blevet truet af en milits (al-Hashd al-Shaabi) med, at han ville blive henrettet inden for tre dage. [B’s] sag er blevet behandlet sammen med ansøgerens sag, og det fremgår af oplysningerne i den sag, at [B] ikke var blevet forflyttet til nogen kampzone, men at han – i øvrigt som ansøgeren – angiveligt havde modtaget et brev med indkaldelse til militærtræning. Oplysningen i asylansøgningsskemaet om karakteren af den trussel, som ansøgeren havde modtaget, er desuden ikke gentaget på samme måde i de efterfølgende samtaler med Udlændingestyrelsen, hvor ansøgeren alene har oplyst, at han blev truet af sin chef med, at chefen ville skyde ham. Hertil kommer, at ansøgeren for nævnet har forklaret forskelligt eller udbyggende om, at han også blev truet af en anden militsmand end sin chef, at han var blevet udsat for fysisk vold fra militsens side, og at han nu er efterstræbt for at være i besiddelse af databasen eller oplysninger i denne. Ansøgeren er ikke for nævnet kommet med nogen antagelig begrundelse for hans ændrede forklaring om disse forhold, herunder har ansøgeren for nævnet ændret forklaringen på, hvorfor det ikke fremgår af samtalereferaterne med Udlændingestyrelsen, at han skulle have været udsat for vold. Ansøgeren har for nævnet således først forklaret, at han havde forklaret om volden til Udlændingestyrelsen, mens han senere har forklaret, at han ikke forklarede om volden, da han var bange for at afgive forklaring herom. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om bl.a., hvilken ansættelsesmyndighed han var ansat under, idet han tidligere under sagen har oplyst, at han var ansat af det irakiske forsvarsministerium, mens han for nævnet har forklaret, at han var ansat først af det irakiske statsministerium og senere – da han blev foreholdt divergensen – at han var ansat både under det irakiske forsvarsministerium og statsministeriet. Ansøgerens forklaring om sin konflikt med al-Hashd al-Shaabi forekommer i øvrigt efter sit indhold heller ikke sandsynlig, og ansøgeren har forklaret usammenhængende om, hvorfor al-Hashd al-Shaabi skulle interessere sig for at slå ham ihjel, når de ifølge ansøgeren lykkedes med at få ham opsagt fra den stilling, som de ønskede besat med en person, der ville samarbejde med dem. Der ses således ikke at være nogen antagelig begrundelse for, hvorfor al-Hashd al-Shaabi skulle ønske ansøgeren død. Ansøgerens oplysninger om al-Hashd al-Shaabis ageren har da heller ikke støtte i tilgængelige baggrundsoplysninger, hvor flere kilder peger på, at rekruttering til al-Hashd al-Shaabi foregår på frivillig basis, og at al-Hashd al-Shaabi ikke har problemer med at få dækket sit rekrutteringsbehov, jf. bl.a. Carnegie Endowment for Peace, The Popularity of the Hashd in Iraq, 1 February 2016. At ansøgeren skulle være efterstræbt af al-Hashd al-Shaabi, der ifølge ansøgeren havde en magtfuld position i det irakiske statsapparat, savner desuden sammenhæng med, at ansøgeren uden videre og med officielle rejsedokumenter kunne udrejse legalt af Irak. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af troværdigheden af ansøgerens oplysninger om sin konflikt med al-Hashd al-Shaabi tillagt det vægt, at det af et høringssvar af 7. oktober 2016 fra Udenrigsministeriet fremgår, at det dokument, som ansøgeren har fremlagt fra sin arbejdsgiver vedrørende hans opsigelse, er vurderet som værende uægte. På denne baggrund må Flygtningenævnet afvise ansøgernes forklaring om sin konflikt med al-Hashd al-Shaabi og lægge til grund, at ansøgeren ikke som en følge af disse forhold er i risiko for at blive udsat for hverken forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/237/JAH
