Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL eller en anden militsgruppe. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far i 2009 modtog et trusselsbrev, hvori der stod, at ansøgeren skulle stoppe med at gå i skole, hvis han fortsat ville leve. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans søsters mand var borgmester i […], og at han blev slået ihjel i 2013. I 2013 var ansøgeren og hans søster involveret i en bilulykke, idet en anden bil chikanerede ansøgeren og kørte op på siden af ansøgerens bil. Ansøgerens søster døde som følge heraf. I slutningen af 2014 eller starten af 2015 blev ansøgerens families bopæl opsøgt af seks mænd, som beordrede familien til at fraflytte boligen. Herefter flyttede ansøgeren til Bagdad, hvor han boede hos sin faster. I Bagdad blev ansøgeren opsøgt på gaden af to mænd, som sagde til ansøgeren, at han skulle forlade området. Ansøgeren fortalte herom til sin faster, som opfordrede ansøgeren til at udrejse af Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv vedrørende svogeren og forholdene i skolen i […] til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgerens svoger var borgmester og magtfuld, og at han beskyttede familien, indtil han blev dræbt i 2013. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgerens familie i 2009 modtog en trussel om, at ansøgeren som sunnimuslim ikke måtte fortsætte i sin skole. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren navnlig har påberåbt sig de generelle forhold for sunnimuslimer, idet han har anført, at intet af det, som han har været udsat for, var rettet mod ham personligt, men mod ham, fordi han er sunnimuslim. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om forholdene for sunnimuslimer i ansøgerens hjemområde, herunder i Bagdad i Irak, at disse forhold ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft konkrete konflikter, samt at de konkrete konflikter, som han som sunnimuslim har haft, herunder beskeden fra 2009 om, at han ikke måtte gå i skole, ikke havde en sådan intensitet og omfang, at der er tale om asylbegrundende forfølgelse, ligesom forholdet i øvrigt må anses for afsluttet i 2009. Endelig tiltræder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hverken drabet på ansøgerens svoger eller trafikulykken, hvor ansøgerens søster døde, har medført en asylbegrundende konflikt for ansøgeren. Der er herved lagt vægt på ansøgerens forklaring om, at han ikke har oplevet konkrete trusler på grund af svogeren og på, at han ikke har sandsynliggjort, at han selv var profileret. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i Bagdad er blevet truet af to personer til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor han modtog truslerne, og at han i øvrigt har svaret udetaljeret og afglidende på spørgsmål om sine forhold i Bagdad. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han har haft konkrete konflikter med shiamuslimske militser eller andre grupperinger. Flygtningenævnet finder efter indholdet af baggrundsoplysningerne om ansøgerens hjemområde, herunder også om forholdene i Bagdad i Irak, at de generelle sikkerhedsmæssige forhold ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/236/CMA
