Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at ISIL vil slå ham ihjel, idet han har anmeldt sine naboer til myndighederne. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hans konflikt begyndte i [sommeren] 2015, da han anmeldte sine naboer til myndighederne, idet de virkede mistænkelige. To dage senere kom tre personer fra sikkerhedstjenesten til ansøgerens bopæl, hvorfra de overvågede naboerne. Naboerne blev overvåget i tre døgn, hvorefter politiet ringede efter et antiterrorkorps, som trængte ind på naboernes bopæl og anholdt fem personer. Efterfølgende blev ansøgeren tre gange ringet op af en ukendt person. I første omgang ville personen blot købe ansøgerens telefonnummer, men ved sidste opkald fremkom han med dødstrusler mod ansøgeren. Herefter afleverede ansøgeren sin telefon til politiet. Ansøgeren gemte sig i landsbyen Chiwa i to måneder, hvorefter han vendte tilbage til sin familie. [I vinteren] 2015 tog ansøgeren på apoteket for at hente medicin til sin mor. På vej mod apoteket blev der skudt mod ansøgeren på gaden. Ansøgeren blev ikke ramt, men en ukendt person blev ramt og mistede livet. Ansøgeren kørte hjem til sin bopæl, hvorfra sikkerhedsmyndighederne hentede ham. Ansøgeren opholdt sig halvandet døgn hos sikkerhedstjenesten, idet de gav ham beskyttelse. Ansøgeren udrejste herefter af landet. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet er opmærksomt på, at der forekommer mindre divergenser, som nævnet ikke finder, kan tillægges afgørende betydning. Herefter finder nævnet, at ansøgeren i det væsentligste har forklaret sammenhængende og konsistent om sit asylmotiv og således må anses for at have været i et modsætningsforhold til ISIL, som medførte, at han udrejste. Nævnet finder imidlertid, at ansøgeren kan henvises til at tage ophold andet steds i KRI. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren er en yngre arbejdsduelig mand uden helbredsproblemer. Ligeledes har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren selv er etnisk kurder. Yderligere har nævnet lagt vægt på, at ISIL må anses for at være i det væsentligste fortrængt fra KRI. Herefter finder nævnet, at ansøgeren må anses for at være i stand til at etablere sig i de nævnte byer, og at det efter en samlet vurdering kan anses for rimeligt at henvise ham hertil. Nævnet har endvidere ved denne vurdering lagt vægt på, at ansøgeren må anses for lavprofileret i forhold til ISIL, og at det derfor ikke er sandsynligt, at ISIL vil efterstræbe ansøgeren. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder Lifos temrapport ”Irak Internflykt – aktuella möjligheter att fly mellan landets provinser” fra 16. november 2016, at forholdene i KRI er tilstrækkeligt stabile og sikre til at kunne fungere som internt flugtalternativ. På den baggrund finder nævnet, at ansøgeren må antages at være i stand til at etablere sig i andre områder af KRI, herunder Sulaymaniyah eller Dohuk. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/235/SSM
