Nævnet stadfæstede i december 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af militsen […] og klanen […], idet ansøgeren politianmeldte en person, der var medlem af både militsen og klanen. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at en mand stjal en mobiltelefon fra den mobilforretning, hvor ansøgeren arbejdede, en dag i sommeren 2015. Ansøgeren anmeldte tyveriet til politiet den samme dag. Dagen efter modtog ansøgeren en dødstrussel fra militsen […] på sin bopæl. Herefter besluttede ansøgeren sig for at blive hjemme. To dage senere modtog ansøgeren en dødstrussel fra klanen […] på sin bopæl. Få dage senere blev ansøgeren opsøgt af en person på sin arbejdsplads, og ansøgeren formoder, at det var den mand, som ansøgeren havde anmeldt. Ti dage senere, da ansøgeren skulle handle ind for sin mor, blev ansøgerens motorcykel brændt på hans bopæl. Ansøgeren besluttede sig herefter for at udrejse af Irak. Han udrejste legalt af Irak [i sommeren] 2015. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at han under sit ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet bemærker, at det må anses for mindre troværdigt, at en politianmeldelse om tyveri af en mobiltelefon, som ansøgeren angiveligt iagttog, kan føre til, at ansøgeren efterfølgende udsættes for gentagne dødstrusler, senest, som af ansøgeren forklaret, skriftligt fremsat over for ansøgerens far næsten to år efter politianmeldelsen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han først omtalte, at der blev sat ild til hans motorcykel, under asylsamtalen, men intet oplyste herom i sit asylskema, ligesom han ikke i skemaet oplyste, at nogen havde forsøgt at dræbe ham. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylskema alene oplyste om trusler fra klanen, men ikke fra militsen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren fortsat opholdt sig i sit hjem efter angiveligt at have modtaget dødstrusler. Herefter finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit oprindelige asylmotiv. Nævnet bemærker i tilslutning hertil, at de fremlagte anmeldelser til myndighederne fra ansøgerens far ikke kan føre til en ændret vurdering. Vedrørende ansøgerens påberåbte asylmotiv, der vedrører hans konversion, finder nævnet, at konversionen ikke kan anses for reel. Nævnet har ved denne vurdering lagt afgørende vægt på tidspunktet for konversionen, og at ansøgeren under nævnsbehandlingen alene har kunnet give udtryk for, at han følelsesmæssigt sympatiserede med kristendommen, men at han er uden reelt kendskab til kristendommen. Den omstændighed, at ansøgeren [i vinteren] 2017 er blevet døbt i [kirke i Danmark], der efter en erklæring fra kirken, som advokaten har fremlagt ved nævnsmødet, driver mission med henblik på integration af fremmede nationaliteter, kan ikke føre til en ændret vurdering. Efter en samlet vurdering finder nævnet således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/233/SSM
