Nævnet hjemviste i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia muslim af trosretning. Han er født i Amareh, Irak, og blev i 1980 med sin familie udvist til Iran, hvor familien har boet i Yazd. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at skulle bo i Irak, idet at han ikke har statsborgerskab i landet, at han ikke har været der, siden han var to år gammel, samt at han oplever det som et farligt sted på grund af de generelle forhold. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter hævn fra personer i Irak som følge af, at hans storebror, [A], kæmpede på Irans side i krigen mellem Iran og Irak. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han frygter de iranske myndigheder som følge af en konkret episode, hvor ansøgerens bror, [B], slog en myndighedsperson. Flygtningenævnet lægger ansøgerens og hans brors forklaring om, at familien, der boede i Amareh, af de irakiske myndigheder blev anset for iranere, og at familien derfor blev udvist af landet i 1970 og efter tilbagerejse på ny i 1980, til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgernes forklaring på dette punkt stemmer med de generelle baggrundsoplysninger, og at mange iransk orienterede blev udvist i 1980 og i den forbindelse fik frataget deres irakiske statsborgerskab. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende oplysninger at måtte lægge til grund, at ansøgeren er statsløs, og at han derfor asylretligt skal vurderes i forhold til det land, hvori han sidst havde fast bopæl. Ansøgeren har stort set hele sit liv boet i Iran og skal derfor vurderes i forhold hertil. Da Udlændingestyrelsen ikke har foretaget denne vurdering, finder Flygtningenævnet det rettest at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen med henblik på en fornyet stillingtagen til sagen.” Irak/2017/23/MJM