irak2017227

Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL, idet han ikke gav dem penge på trods af deres ordre herom. Han frygter iranske shiamiltser og kriminelle bander i området. [I foråret] 2014 afleverede ISIL et brev på ansøgerens bopæl i Mosul. Det fremgik heraf, at ansøgeren inden fem dage skulle betale 100.000 USD til ISIL, ellers ville han eller hans børn blive slået ihjel. Ansøgeren skulle aflevere pengene i en skraldespand ved den moské, […]. Ansøgeren, hans ægtefælle og deres barn forlod efterfølgende kun deres bopæl for at handle i lokale butikker. Natten [i sommeren] 2014 blev der sat ild til ansøgerens bopæl. Ansøgeren flygtede sammen med sin familie samme aften. Først tog de til […], hvor de opholdt sig i to dage, inden de rejste videre til […] ved Erbil. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at hans ægtefælle i Syrien blev udsat for voldtægt af en person, der tilhører ”Assads gruppe”. Overfaldsmanden ringede til ansøgeren kort inden ansøgerens udrejse af Irak og truede hele familien på livet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret stort set konsistent herom. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren modtog et trusselsbrev fra ISIL, og at hans hus nogle dage senere blev angrebet og sat i brand, hvorunder ansøgeren flygtede fra huset sammen med sin ægtefælle og søn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye asylmotiv til grund, idet forklaringen er udbyggende og forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren først i advokatens indlæg og under mødet i Flygtningenævnet er fremkommet med oplysninger om, at hans ægtefælle skulle være blevet voldtaget, inden hun flygtede fra Syrien. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at voldtægtsforbryderen fra Syrien flere år efter voldtægten skulle have ringet til ansøgeren og truet ham som følge af ansøgerens indgåelse af ægteskab med sin ægtefælle. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens oprindelige konflikt med ISIL ikke på nuværende tidspunkt kan føre til, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, idet ISIL ikke længere har kontrollen i Mosul. Flygtningenævnet har lagt vægt på de seneste baggrundsoplysninger, hvorefter ISIL er fordrevet fra Mosul, hvor regeringen og grupperinger støttet af regeringen nu har kontrollen. Det forhold, at ansøgeren ikke har kendskab til, hvad der er sket med en del af hans familie, kan ikke føre til en anden vurdering. Det forhold, at ansøgeren er kurder, kan heller ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at den sikkerhedsmæssige situation i Mosul ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan føre til opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han er profileret overfor eller har konkrete konflikter med shiamilitser eller andre i Mosul. Forholdene i Mosul er vanskelige på grund af ødelæggelserne af byen, men det er ikke sandsynliggjort, at dette indebærer en risiko for asylbegrundende forfølgelse eller behandling. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret eller individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/227/MKT