Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet henvist til, at han er født og opvokset i Mosul. Ansøgeren er ugift og har altid boet sammen med sin bror, sammen havde de en slagterforretning i Mosul, hvor de arbejdede frem til udrejsen. Den 14. juni 2014 angreb ISIL Mosul og overtog kontrollen med store dele af byen. ISIL har ved flere lejligheder opsøgt ansøgeren og hans bror på deres bopæl i [sommeren] 2015 med opfordringer til, at de skulle støtte ISIL. Der var tale om to-tre ISIL-betjente. De sagde at, at ansøgeren og hans bror var ungkarle, og at de skulle støtte ISIL, og at de skulle overholde de islamiske regler og sørge for at blive gift og stifte familie. Hver gang de kom sagde ansøgeren og broren, at de nok skulle støtte dem, idet de ikke turde sige andet. Ansøgeren udrejste sammen med sin bror, idet ISIL i stigende omfang var brutale og voldelige, og idet mange blev anholdt og henrettet, ligesom der var alvorlige straffe for selv de mindste forseelser. Ansøgeren udrejste endvidere fordi, han ikke ønskede at støtte ISIL. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter shiitiske militser, idet disse nu har overtaget kontrollen over Mosul. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at hans bror efter udrejsen løbende har været i kontakt med slægtninge i Mosul, herunder sin mosters søn, der har fortalt, at han, i forbindelse med befrielsen af Mosul, blev stoppet ved en tjekpost. Her blev han spurgt ind til sin familie, særligt ansøgeren og hans bror. Ansøgeren mener, at dette skyldes at han og hans bror er enlige mænd, hvorfor de i særlig grad mistænkes for at have støtte ISIL, ligesom ISIL ved flere lejligheder, inden befrielsen, havde været ved deres bopæl, og at dette forhold bestyrker myndighedernes mistanke. Ansøgeren har endvidere henvist til, at myndighederne i dag består af forskellige shiitiske militser, at der foregår massakrer mod sunnimuslimer, idet de mistænkes for at have støttet ISIL. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om dennes oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at personer fra ISIL to-tre gange i 2015 opsøgte ansøgeren og dennes bror på deres fælles bopæl. Personer fra ISIL opfordrede dem til at støtte ISIL, følge islamisk lov og at blive gift. Det lægges endvidere til grund, at ansøgeren og hans bror gav udtryk for, at de nok skulle gøre, som de fik besked på, da de ikke turde andet. Det lægges efter indholdet af de seneste baggrundsoplysninger om Mosul til grund, at ISIL er fordrevet fra Mosul, og at regeringen sammen med grupperinger støttet af regeringen har kontrollen over Mosul. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Mosul ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han er profileret over for eller har konkrete konflikter, herunder med shia-militser eller myndigheder i Mosul. Vedrørende ansøgerens brors forklaring om, at han fra sin fætter har fået oplyst, at ansøgeren og hans bror er eftersøgt af myndighederne, finder nævnet ikke at kunne lægge denne del af forklaringen til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens bror forklarede, at de militærpersoner, der foretog kontrol af fætterens papirer blev opmærksomme på slægtskabet fordi ansøgerne har det samme efternavn som fætteren. Heroverfor forklarede ansøgeren selv, at begge ansøgernes efternavn er deres fars og farfars familienavn, og at fætteren, der er en fætter på moderens side, har et andet efternavn. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet denne del af forklaringen, idet forklaringerne forekommer usandsynlige, divergerende og konstruerede til lejligheden. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at forholdene i Mosul, trods svære på grund af ødelæggelser i byen, er af en sådan karakter, at han ikke kan henvises til at tage ophold der. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/225/MJM
