Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra sin fætter og ISIL, ligesom han frygter, at myndighederne vil mistænke ham for medvirken til terror på grund af fætterens forhold. Ansøgerens fætter tilsluttede sig ISIL i 2014. Fætteren blev i [foråret] 2015 registreret død på foranledning af ansøgerens og fætterens fædre. I starten af 2015 modtog ansøgeren en tekstbesked via Viber med ordlyden, at ansøgeren skulle vende tilbage til islam. I [sommeren] 2015 modtog ansøgeren en lydfil sendt via Viber, hvor en for ansøgeren ukendt stemme sagde, at hvis ansøgeren ikke sluttede sig til ISIL, ville han blive dræbt. Endelig modtog ansøgeren i [efteråret] 2015 et opkald fra sin fætter, der oplyste, at han havde stået bag de forgående to henvendelser til ansøgeren, samt at han ville give alle oplysninger om ansøgeren til ISIL. Efter at have konsulteret sin bror, som er ansat i sikkerhedspolitiet i KRI, besluttede ansøgeren at udrejse. Ansøgerens bror havde forinden sagt til ansøgeren, dels at han ikke var i sikkerhed i Irak for ISIL og dels, at han risikerede at blive mistænkt for medvirken til terror grundet fætterens forhold. Ansøgeren udrejste herefter legalt med fly fra lufthavnen i Sulaymaniyah til Istanbul. Uanset at ansøgerens forklaring kan lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren efter [efteråret] 2015 ikke har modtaget henvendelser fra fætteren eller ISIL, uanset at han i en periode var i besiddelse af sin irakiske telefon, og at forfølgelsen således ikke findes at have den fornødne intensitet. Nævnet bemærker endvidere, at det alene beror på ansøgerens ubekræftede formodning, at han risikerer forfølgelse fra myndighederne i anledning af henvendelserne fra fætteren. Flygtningenævnet finder endvidere, at de generelle forhold i Irak ikke kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/22/MKT
