Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Fallujah i Al-Anbar provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv navnlig henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra myndighederne eller militser, herunder ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han en dag ved den første kontrolpost på vejen fra Fallujah til Bagdad blev anholdt af det irakiske politi. Politiet tilbageholdt ham i 2 dage. Politiet slog og sparkede ham, bandt ham, hældte koldt vand på ham samt skældte ham ud. Politiet beskyldte ham ikke for at have foretaget sig noget konkret, og han blev ikke afhørt som sådan. Politiet sagde, at alle fra Fallujah var sunni-muslimer og havde forbindelse til ISIL, der da kontrollerede byen. Politiet løslod ham uden betingelser. Han blev senere på ny stoppet ved politiets kontrolposter uden, at der skete ham noget. Et par uger senere rettede ISIL henvendelse til alle beboerne i hans kvarter i Fallujah, hvor de forsøgte at rekruttere de unge mænd. Til ansøgerens bopæl kom to mænd fra ISIL, hvoraf den ene tog fat i ansøgerens håndled, mens ansøgerens mor og søster græd og tog fat i ansøgerens anden arm. De to mænd krævede, at ansøgeren skulle tage med dem. Hans mor og søster råbte og skreg, indtil mændene forlod bopælen. Mændene sagde, at de ville vende tilbage og tage ansøgeren med næste gang. Ansøgeren og hans familie flygtede derfor dagen efter til Erbil. Da de som arabere ikke havde nogen fremtid i Nordirak, udrejste ansøgeren, efter nogle måneders ophold i Erbil, legalt fra Nordirak til Tyrkiet [sommeren] 2015. Efterfølgende udrejste hans nærmeste familie ligeledes til Tyrkiet, hvor de ham bekendt fortsat opholder sig. Han har ikke forbindelse til sin familie i Bagdad. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har kun haft en enkelt konflikt med de irakiske myndigheder, og den endte med, at ansøgeren efter 2 dages tilbageholdelse blev løsladt uden betingelser. Det må antages, at der har været tale om enkeltstående og afsluttet sag, der var begrundet i, at han kom fra et ISIL-kontrolleret område. ISIL´s rekrutteringskampagne i Fallujah har ikke været særligt rettet mod ansøgeren, og forløbet af henvendelsen på ansøgerens bopæl tyder ikke på, at ansøgeren personligt har været vigtig for ISIL. Efterfølgende har ISIL mistet magten i Fallujah og langt de fleste andre områder, ISIL tidligere har behersket, og ISIL er også herudover betydeligt svækket i Irak. Intet tyder på, at ISIL herefter vil prioritere at begå overgreb mod ansøgeren. Herefter, og uanset, at de generelle forhold for sunni-muslimer i Irak er vanskelige, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han på grund af sine individuelle, konkrete forhold ved en tilbagevenden til Irak vil være i reel risiko for at blive udsat for forfølgelse efter flygtningekonventionen, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/219/kaa
