Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for repressalier fra sin tidligere kærestes familie, idet han har haft et udenomsægteskabeligt forhold til kæresten, ligesom ansøgeren risikerer overgreb fra sine brødre, der bebrejder ansøgeren forholdet. Ansøgeren mødte i 2013 sin kæreste, [D], via facebook. De indledte efterfølgende et forhold. [D] fik i 2015 tatoveret ansøgerens navn på sin underarm, hvilket hendes familie opdagede. [D] udrejste som følge heraf af Irak. Omkring to uger efter hendes udrejse gik to bevæbnede mænd rundt i ansøgerens nabolag og spurgte efter ansøgeren. Ansøgeren formoder, at det var [D]s morbror og fætter, der ledte efter ansøgeren, idet fætteren tidligere havde friet til [D] og dermed mente, at ansøgeren havde krænket hans ære. Ansøgeren udrejste herefter. Mens ansøgeren opholdt sig i Sverige, orienterede ansøgerens bror ham om, at tre personer havde ledt efter ansøgeren i deres nabolag. I august 2015 oplyste ansøgerens bror, at der var blevet skudt mod brorens café i [C]. Broren oplyste, at denne og de andre brødre nu var i et modsætningsforhold til ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 har forklaret, at han har afgivet bevidst urigtige oplysninger ved udfyldelse af sit asylskema. Nævnet har herudover lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en række centrale punkter, herunder om hvornår [D]s morbror og fætter ledte efter ham, hvem der fortalte ham herom, om morbroren og fætteren havde været på ansøgerens bopæl, og om de havde truet med at slå ansøgeren ihjel. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/21/MKT
