Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Fallujah, al Anbar, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL, idet ansøgeren har arbejdet som skolelærer. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af shiitiske militser, idet de betragter sunnimuslimer som terrorister. Ansøgeren har videre henvist til, at hans bror blev dræbt i 2007 af ISIL, fordi han arbejdede som politibetjent. ISIL angreb Fallujah i december 2013. Ansøgeren blev i marts 2014 opsøgt og tilbageholdt af medlemmer fra ISIL, idet de mistænkte ham for at samarbejde med de irakiske myndigheder ligesom sin bror. Ansøgeren var tilbageholdt i to til tre dage, og han blev under tilbageholdelsen afhørt og udsat for tortur. I slutningen af marts 2014 var der et luftangreb, under hvilket det lykkedes ansøgeren at flygte. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende vedrørende flere centrale punkter, herunder vedrørende antallet af dage, han var tilbageholdt af ISIL, hvem der var til stede på bopælen, da ansøgeren efter sin flugt fra ISIL vendte tilbage hertil, samt om hvorvidt ISIL talte til ansøgeren, da de hentede ham på bopælen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren under forklaringen for Flygtningenævnet har oplyst, at han modtog telefoniske trusler fra ISIL i perioden mellem 2007 og 2014, hvilket er en udbygning af ansøgerens tidligere forklaring. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret upræcist og afglidende om sin flugt fra ISIL i marts 2014. Flygtningenævnet finder derfor heller ikke grundlag for at udsætte sagen på foretagelse af en torturundersøgelse. De generelle forhold, herunder forholdene for sunnimuslimer i områder, der tidligere er kontrolleret af ISIL, findes ikke at kunne begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/20/MKT
