Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsløs palæstinenser. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, da hun er sunni-muslim og statsløs palæstinenser. Derudover frygter hun de generelle forhold i Irak. Til støtte herfor har ansøger oplyst, at hendes far har været tilbageholdt af de irakiske myndigheder i 2006, da hans ID-kort var udløbet. Da faren blev løsladt forlod hele familien Irak og tog ophold i Syrien. Ansøgeren har forklaret, at hun er født og opvokset i Irak indtil 2007, da familien udrejste til Syrien. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren skal vurderes i forhold til Irak, hvor hun har haft ophold i hovedparten af sit liv. Ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om sine asylmotiver. Først under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun ved indrejse i Irak frygter at blive kidnappet og blive brugt som pression for at få hendes familie til at vende tilbage til Irak, fordi hendes far er efterlyst. Ansøgeren har også først under nævnsmødet forklaret, at hendes far er efterlyst, fordi han flygtede fra fængslet i 2006, og at han var blevet anholdt alene med den begrundelse, at han er palæstinenser. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at faderen blev anholdt, fordi hans opholdstilladelse var udløbet, at han var fængslet i nogle dage, hvorefter han blev løsladt, og at familien udrejste efter at have søgt visum flere steder, nogle måneder senere. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hendes far er efterlyst i Irak til grund. Det beror på ansøgerens egne formodninger, der ikke er underbygget, at hun vil være i risiko for at blive solgt til IS. Ansøgeren har ikke personligt haft konflikter i Irak. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger finder Flygtningenævnet, at den generelle situation for statsløse palæstinensere i Irak – trods meget vanskelig – ikke i sig selv er asylbegrundende. Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i præmis 110 i dom af 23. august 2016, (Case of J.K. and others v. Sweden), har udtalt, at den generelle sikkerhedssituation i Baghdad ikke har nået et niveau, hvor det må antages, at enhver, der opholder sig på stedet, vil være i risiko for overgreb, omfattet af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvorfor der heller ikke er grundlag for at meddele ansøgeren asyl i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/2/MJM
