Nævnet meddelte i oktober 2017 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [mindre by], Dhi Qar provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at blive slået ihjel af Asaib Ahl al-Haq samt andre shiitiske militser, idet han er sunnimuslim. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter de generelle forhold i Irak, idet han har mistet sit ene ben og ikke kan forsørge sin familie. Ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og hans datter blev ramt af en bombeeksplosion [i foråret] 2007 og at Asaib Ahl al-Haq stod bag eksplosionen. I 2008 inddrog Asaib Ahl al-Haq ansøgerens plantage anført af [A], som er et højt profileret medlem af militsen. I 2014 henvendte Asaib Ahl al-Haq sig til den sportsklub, hvor ansøgeren arbejdede, og krævede at få ansøgeren fyret, fordi han er sunnimuslim. I [sommeren] 2015 blev ansøgeren igen opsøgt af Asaib Ahl al-Haq og [A] på sin bopæl. Ansøgeren fik at vide, at hans hus skulle inddrages. Ansøgeren klagede efterfølgende til myndighederne og talte i den forbindelse med [B], som forsøgte at hjælpe ansøgeren med at løse konflikten med Asaib Ahl al-Haq. Ansøgeren fik efterfølgende at vide fra myndighederne, at de ikke kunne hjælpe ham, og at han var nødt til at flytte. Asaib Ahl al-Haq opsøgte ansøgerens bopæl fire gange, inden han og hans familie så sig nødsaget til at forlade bopælen. Ved fjerde besøg fremkom militsen med dødstrusler mod ansøgeren og hans familie. Ansøgeren opholdt sig forskellige steder hos venner frem til sin udrejse af Irak i [efteråret] 2015. Ansøgerens hustru, der er shiamuslim, tog sammen med parrets børn ophold hos hustruens familie, hvor de flere gange efter, at ansøgeren var udrejst, blev opsøgt af [A] og Asaib Ahl al-Haq militsen. I [efteråret] 2016 fremkom militsen med trusler mod ansøgerens familie og forøvede vold mod hans hustru, der herefter var nødt til at flygte, hvorfor ansøgeren ikke længere har kontakt til hende og parrets børn. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen, og at han [i efteråret] 2017 er blevet døbt, og at han også af denne grund frygter forfølgelse og overgreb ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund, idet forklaringen på centrale punkter har været usandsynlig, udbyggende og divergerende, og derfor i det hele forekommer konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at det ikke er sandsynliggjort, at bombeangrebet i 2007 var rettet mod ansøgeren, fordi han var sunnimuslim. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at der var både sunni- og shia muslimer i bussen, at der var tre personer, der døde, og at der i alt blev såret 11 personer, herunder ansøgeren og hans datter. Ansøgeren har forud for nævnsmødet forklaret, at det beroede på hans formodning, at angrebet blev udført af Asaib Ahl al-Haq militsen og var rettet mod ham, idet der aldrig var nogen, der havde påtaget sig skylden for attentatet. Under mødet i nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at der var tale om et målrettet angreb, og at [A] fra Asaib Ahl al-Haq i 2015 direkte sagde til ham, at det var militsen, der havde stået bag angrebet. Ansøgeren har ikke i sit asylskema anført noget om, at han personligt var forfulgt forud for udrejsen men alene henvist til de generelle forhold i Irak og sit helbred. Han har i asylsamtalen forklaret udbyggende med hensyn til, at hans familie flere gange efter, at han var udrejst, skulle være blevet opsøgt af Asaib Ahl al-Haq militsen. Det bemærkes i den forbindelse, at dette skulle være sket første gang allerede 20 dage efter, at han var flygtet, og dermed forud for oplysnings- og motivsamtalen. Ansøgeren har endvidere udbygget sin forklaring yderligere under nævnsmødet, idet han har forklaret, at Asaib Ahl al-Haq militsen ved de efterfølgende opsøgninger af ansøgerens familie har krævet, at hustruen lod sig skille fra ham. Ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, om han og hans datter befandt sig inde i bussen, eller om de stod ved et busstoppested og ventede, da bomben sprang, ligesom han har forklaret divergerende omkring omstændighederne i forbindelse med, at hans ejendom blev frataget ham, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at Asaib Ahl al-Haq militsen i 2015 fratog ham både hans jord og hus, hvorimod han i asylsamtalen har forklaret, at han blev opsøgt af militsen første gang i 2008, hvor de inddrog hans plantage, og at de herefter opsøgte ham igen fire gange i 2015, fordi de ville overtage hans hus. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om han og familien flygtede sammen til Shouk Al Shyoukh, hvor de opholdt sig frem til hans udrejse i november 2015, eller om hustruen og børnene tog ophold hos hustruens familie, mens han tog ophold hos forskellige venner, indtil han udrejste. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om centrale elementer i ansøgerens forklaring, og at det ikke er godtgjort, at divergenserne og udbygningerne skyldes tolkevanskeligheder, eller at der var afsat for lidt tid til oplysnings- og motivsamtalen. Det er heller ikke sandsynligt, at Asaib Ahl al-Haq militsen lod gå fra 2008 og frem til 2015 uden at kontakte ansøgeren, set i lyset af, at ansøgeren har forklaret, at militsen ønskede, at ansøgeren skulle forlade området, fordi han var den eneste tilbageværende sunni-muslim. Den omstændighed, at ansøgeren har mistet et ben og har problemer med sit syn, kan ikke føre til, at han meddeles opholdstilladelse, idet det bemærkes, at der er tale om socioøkonomiske forhold, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Det bemærkes endelig om denne del af ansøgerens asylmotiv, at de generelle forhold i Irak ikke er af en karakter, så det i sig selv kan begrunde asyl, heller ikke selvom ansøgeren er en sunnimuslimsk mand. Om den del af ansøgerens asylmotiv, der omhandler konversion til kristendommen bemærker et flertal af nævnets medlemmer, at ansøgeren allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han hadede islam på baggrund af, hvad han blev udsat for i forbindelse med bombesprængningen i 2007. Han har videre forklaret om, hvordan hans interesse for kristendommen blev vakt efter ankomsten til Danmark og de overvejelser, der førte til, at han begyndte at gå i kirke og senere i [foråret] 2017 at modtage dåbsforberedende undervisning. Ansøgeren har over et længere forløb deltaget i gudstjenester, bibelgruppe og undervisning og er [i efteråret] 2017 blevet døbt. Flertallet finder herefter, at ansøgerens konversion er reel og et udtryk for en indre overbevisning og et ønske om også fremadrettet at leve som kristen. På den baggrund finder flertallet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2017/193/CHA
