Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og efter det oprindeligt oplyste shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af ukendte personer, der har truet hans far i [foråret] 2013. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han sammen med sin familie flyttede til Jordan i [foråret] 2013. Efter ankomsten til Jordan fortalte ansøgerens far, at han havde modtaget en konvolut med en patron i på sin arbejdsplads. Ansøgeren har for Flygtningenævnet som et nyt asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han som følge heraf frygter forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak. 1. De mod ansøgerens far fremsatte trusler: På det foreliggende grundlag, herunder at Flygtningenævnet ved afgørelse af [oktober] 2017 har meddelt ansøgerens far og mor afslag på asyl begrundet i de samme forhold vedrørende faren, som også ansøgeren har påberåbt sig, findes ansøgeren ikke i tilstrækkelig grad at have sandsynliggjort, at ansøgerens far har været udsat for en trussel, der skulle begrunde, at der meddeles ansøgeren asyl. 2. Oplysningerne om, at ansøgeren er konverteret til kristendommen: Om ansøgerens oplysninger om at være konverteret til kristendommen – der er et nyt asylmotiv fremsat for Flygtningenævnet – bemærkes, at nævnet ikke finder grundlag for at hjemvise sagen. Ansøgeren har over for Flygtningenævnet vist et vist, men meget overordnet, kendskab til kristendommen. Ansøgeren har ved samtale med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2016 oplyst, at han er shiamuslim, men at han ikke beder eller går i moské. Han holder dog ramadan. Ved den senere samtale [i vinteren] 2016 er alene anført, at ansøgeren er shiamuslim. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han allerede før indrejsen i Danmark havde interesse for kristendommen. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren til ingen af de to samtaler har oplyst om dette. Dette skal sammenholdes med, at konverteringen i form af dåben fandt sted på et tidspunkt, hvor han og familien havde modtaget afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, og at konverteringen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der er på denne baggrund ingen grund til at tro, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak har behov for eller ville leve et åbent kristent liv med risiko for, at myndigheder eller andre i Irak blev bekendt med hans konvertering. Flygtningenævnet finder herefter samlet set ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuel risiko for at blive udsat for overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/189/SSM
