Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive kidnappet eller slået ihjel, idet hans far har modtaget en trussel fra ukendte personer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han rejste til Jordan sammen med sin far, mor og bror. Da de kom til Jordan, fortalte ansøgerens far, at han i [foråret] 2013 havde modtaget en konvolut på sit skrivebord på universitetet i Bagdad, hvor han arbejdede. Konvolutten indeholdt en patron, og afsenderen var ukendt. Efterfølgende udrejste ansøgeren fra Jordan til Danmark. Ansøgeren har som et nyt asylmotiv for Flygtningenævnet henvist til, at han er konverteret til kristendommen, og at han frygter forfølgelse på grund heraf ved en tilbagevenden til Irak. Ansøgeren har med baggrund i dette asylmotiv nedlagt påstand om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, subsidiært hjemvisning. Den del af ansøgerens asylmotiv, der angår hans fars modtagelse af en trussel, er afledt af forældrenes asylmotiv i den sag, der er behandlet sammen med ansøgerens sag. Flygtningenævnet har i forældrenes sag udtalt følgende: ”Flygtningenævnet finder, at ansøgernes forklaringer om den mandlige ansøgers modtagelse af en trussel ikke forekommer overbevisende. Der er således flere forhold i forklaringerne, som virker påfaldende i forhold til, at det skulle være modtagelsen af en trussel, der begrunder deres ønske om at opnå asyl i Danmark. Ansøgerne har samstemmende forklaret, at de opfattede truslen som alvorlig og som rettet mod hele familien, og alligevel valgte de at opholde sig på deres bopæl i Bagdad indtil udrejsen, ligesom de udrejste uden tre af deres børn, der forblev boende i familiens hus. Efter ansøgernes forklaringer orienterede den mandlige ansøger ikke sin arbejdsgiver eller kolleger om truslen, ligesom de undlod at anmelde den til politiet. Den mandlige ansøger har endvidere forklaret udbyggende om, at ligeledes to af hans børn efterfølgende skulle have modtaget trusler. Den mandlige ansøger nævnte således intet herom i hverken asylansøgningsskemaet eller den første samtale (oplysnings- og motivsamtalen) med Udlændingestyrelsen. Ansøgerne har desuden forklaret forskelligt om indholdet af den trussel, som datteren skulle have modtaget, idet den mandlige ansøger har forklaret, at truslen angik hendes arbejde, mens den kvindelige ansøger – i hvert fald oprindeligt – har forklaret, at truslen angik den omstændighed, at datteren befandt sig i Irak uden sin far. Hertil kommer, at den kvindelige ansøger både i asylansøgningsskemaet og i oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 har givet udtryk for, at de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at de ikke længere kunne ”holde det ud”, ligesom flere dokumenter i sagen synes at pege i retning af, at ansøgernes udrejse har været planlagt i en periode, der ligger forud for episoden i [foråret] 2013. Det hører endelig med i billedet, at den mandlige ansøger indrejste i Danmark på et arbejdsvisum efter Green Card-ordningen, og at han først søgte om asyl i Danmark efter at have opholdt sig her i ca. 1 år og 3 måneder.Selv om ansøgernes forklaring om modtagelsen af en patron kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet endvidere, at oplysningerne herom er så uspecifikke, at det ikke kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne har således samstemmende oplyst, at ingen af dem har nogen konflikter med hverken enkeltpersoner, myndigheder eller grupperinger, hvorfor det forekommer helt tilfældigt, såfremt ansøgerne skulle være blevet truet. Det er herunder også uklart, hvem der lagde patronen på skrivebordet, og hvilket formål den angivelige trussel skulle tjene. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt de generelle forhold i Irak kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, bemærker nævnet, at det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fremgår, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området, jf. dom af 23. august 2016 i sag nr. 59166/12 (J.K. and Others v. Sweden). Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Herefter er der heller ikke i ansøgerens sag grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 som følge af den trussel, som er oplyst modtaget af ansøgerens far, eller som følge af de generelle forhold i Irak. Om ansøgerens oplysninger om at være konverteret til kristendommen – der er et nyt asylmotiv fremsat for Flygtningenævnet – bemærkes, at nævnet ikke finder grundlag for at hjemvise sagen. Om asylmotivet bemærkes endvidere, at ansøgeren ifølge referatet fra hans oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2016 har oplyst, at han ikke praktiserer sin religion, og at han aldrig har interesseret sig for andre religioner. Ansøgeren har forklaret, at han fattede interesse for kristendommen omkring tre måneder efter sin indrejse i Danmark – dvs. [i sommeren] 2016. Det fremstår på den baggrund noget påfaldende, at ansøgeren intet forklarede herom hverken under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 eller under samtalen [i efteråret] 2016. Det forekommer endvidere påfaldende, at konversionen i form af dåben fandt sted på et tidspunkt, hvor han og familien havde modtaget afslag på asyl fra Udlændingestyrelsen. Nævnet finder, at der under disse omstændigheder må stilles større krav til ansøgerens sandsynliggørelse af, at konverteringen er reel. Ansøgeren har vist et vist kendskab til kristendommen og de traditioner, der knytter sig hertil. Ansøgeren har imidlertid ikke på overbevisende måde kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har for ham. Under hensyn hertil – og på baggrund af sagens oplysninger i øvrigt – finder Flygtningenævnet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at ansøgerens konvertering til kristendommen ikke er udtryk for en reel interesse, og at konverteringen alene har haft til formål at skabe et nyt konstrueret asylgrundlag. Der er på denne baggrund ingen grund til at tro, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak har behov for eller ville leve et åbent kristent liv med risiko for, at myndigheder eller andre i Irak blev bekendt med hans konversion. Flygtningenævnet finder herefter, at det således heller ikke kan lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet er i risiko for at blive udsat for forfølgelse på grund af konversionen. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/185/CMA
