Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, sunni-muslim og født i byen Fallujah, Anbar-regionen i Irak. Da ansøgeren var syv år, flyttede familien til landsbyen […] i Diyala-regionen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold i Irak, herunder at blive dræbt af Islamisk Stat (ISIL), som i juni 2014 indtog landsbyen […], hvor ansøgeren boede. Ansøgeren har derudover henvist til, at han frygter nogle for ham ukendte arabere, der truede ansøgerens far, da ansøgeren var barn. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans far i Fallujah blev truet af nogle for ansøgeren ukendte arabiske mænd. Truslen fandt sted, mens ansøgeren var barn, og faren har ikke senere oplevet konflikter med arabere, ligesom ansøgeren ikke selv har haft konflikter med arabere. Da ISIL i juni 2014 indtog [ansøgerens landsby], flygtede ansøgeren til byen [anden by] i Diyala-provinsen med hjælp fra nogle for ansøgeren ukendte personer, hvor han tog ophold i en flygtningelejr. Ansøgeren opholdt sig omkring et år og fire måneder i [byen], hvorefter han udrejste illegalt af Irak, idet han ikke følte sig tryg i området. Ansøgeren har ikke har haft nogen personlig konflikt med ISIL. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder dog ikke, at ansøgeren herved har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak skulle være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller andre asylbegrundende overgreb, herunder fra ISIL eller arabere. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har haft personlige konflikter med ISIL eller arabere, der har en sådan intensitet, at dette kan begrunde en opholdstilladelse. Flygtningenævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med andre, herunder myndigheder og privatpersoner, siden han i sommeren 2014 forlod sin landsby, […], der blev indtaget af ISIL, og tog ophold i flygtningelejren […], i ca. 1 år og 4 måneder i samme provins. Det fremgår endvidere af baggrundsoplysningerne, herunder Institute for the Study of Wars Iraq Control of Terrain Map: June 16, 2017, at ISIL ikke har kontrol over Diyala-provinsen, og den omstændighed, at ansøgeren er kurder, findes ikke i sig selv at kunne medføre, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet henviser i øvrigt til EMD af 23. august 2016 - J.K. and Others vs. Sweden, Application no. 59166/12, hvorefter de generelle forhold i Irak ikke er af en sådan karakter, at en person ved sin blotte tilstedeværelse i landet vil risikere at blive udsat for en behandling i strid med EMRK artikel 3. Efter det anførte har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/182/nke
