Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af Sader-bevægelsen, da ansøgeren i forbindelse med et slagsmål talte nedsættende om bevægelsens åndelige leder og dennes far. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han arbejdede i en tøjforretning og som supplement hertil i skjul solgte whisky fra 2014 og frem til sin udrejse af Irak. Omkring [foråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af tre ukendte personer fra Mahdi militsen. De kørte ansøgeren til deres hovedkontor, hvor ansøgeren fik ordre på at underskrive et dokument. Det fremgik af dokumentet, at ansøgeren ikke længere ville sælge alkohol. Ansøgeren underskrev dokumentet og fik lov til at gå. Omkring et par måneder senere genoptog ansøgeren salget af whisky. [I sommeren] 2015 blev ansøgeren opsøgt af et medlem af Mahdi militsen, som er en del af Sader-bevægelsen. Ansøgeren slog manden med en sten og udtalte sig stærkt negativt om bevægelsen og bevægelsens leder. Flygtningenævnet kan lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der relaterer sig til, at han har solgt alkohol. Nævnet kan derimod ikke lægge den del af ansøgerens forklaring til grund, der relaterer sig til det påberåbte asylmotiv, der skulle have fundet sted [i sommeren] 2015. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og divergerende om optakten til begivenheden, og hvad der skete under denne. Han har således til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han var på vej hjem, da en bil kom op på siden af ham, og en person steg ud og ville tage ansøgeren med. Under samtalen [i efteråret] 2016 og under nævnsbehandling har ansøgeren forklaret, at han ventede på sin ven, fordi han var inviteret til en vens bryllup, da han blev råbt an og anmodet om at hoppe ind i bilen. Han har under samme samtale oplyst, at personen intet nævnte om alkohol, hvilket han tillige har oplyst til den beskikkede advokat, der har anført dette i sit indlæg. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret udbyggende om, at det var den samme bil, som blev anvendt, da han blev opsøgt i [foråret] 2015, ligesom han under nævnsbehandlingen udbyggende har forklaret, at manden, han kom i håndgemæng med, hed [A], hvilket han ikke tidligere har oplyst. Ansøgeren har ikke under nævnsbehandlingen kunne fremkomme med en rimelig forklaring på divergenser og udbygninger. Nævnet bemærker, at det nævnte må anses for at have en så nær tilknytning til ansøgerens asylmotiv, at det alvorligt anfægter hans troværdighed, at han først fremkommer med de divergerende og udbyggende oplysninger under nævnsbehandlingen og ikke kan fremkomme en rimelig forklaring på årsagerne til dette. Nævnet finder efter en samlet og konkret vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/18/SEL
