Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive henrettet af de irakiske myndigheder, fordi han er deserteret fra det irakiske militær og er dømt til døden. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Hashd Al-Shaabi, idet han er flygtet fra militsen Kataeb Hizbollah. Endeligt frygter ansøgeren at blive slået ihjel af ISIL, da han har tjent i den irakiske hær og i den forbindelse været i kamp mod ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor for oplyst, at han har været i militæret fra 2006 til 2015. En ukendt dato i [vinteren] 2015 stod ansøgeren vagt ved en kontrolpost sammen med to andre fra den irakiske hær og medlemmer fra Kataeb Hizbollah-militsen. De standsede en civilbil med en familie, som nærmede sig kontrolposten. Militsmedlemmerne truede og bestjal familien, hvorfor ansøgeren i den forbindelse trak sit våben mod militsmedlemmerne. Militsmedlemmerne mistænkte familien for at være tilknyttet ISIL, hvorfor man aftalte at tilbageholde dem på basen, mens militsen kontrollerede om familien havde tilknytning til ISIL. Om natten, imens ansøgeren holdt opsyn med familien, smuglede han dem ud af basen, hvor han kørte familien til en bekendt, oberst [A], som var leder af [en større milits]. Obersten, som havde adgang til et register over medlemmer af ISIL, kunne oplyse, at familien ikke var tilknyttet ISIL. Efterfølgende vendte ansøgeren tilbage til basen, hvor han den følgende dag blev tilbageholdt af militsen, da det blev opdaget at familien var væk. Ansøgeren var tilbageholdt i alt fem måneder i fem til seks forskellige fængsler, hvor han dagligt blev udsat for tortur. En dag blev døren til den celle, hvor ansøgeren var tilbageholdt, åbnet af en bevæbnet person, der gav ham besked på at forlade cellen, hvorefter han flygtede væk fra militsens fangeskab. Ansøgeren valgte to uger senere at udrejse legalt af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren er efterstræbt af Kataeb Hizbollah, idet forklaringen fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på bl.a., at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren, der angiveligt holdt vagt i 10 timer, før han smuglede familien ud fra basen, ikke i løbet af denne tid gjorde noget for at kontakte oberst [A] telefonisk, men i stedet uden videre valgte at henvende sig personligt med familien til oberst [A]. Hertil kommer, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren problemfrit kunne smugle familien ud af basen og forbi vagtposten, ligesom ansøgerens forklaring om, at familien kunne frikendes som tilhængere af ISIL, fordi de ikke stod opført på en database, som oberst [A] havde adgang til forekommer usandsynlig. Ansøgerens forklaring om sin befrielse fra militsen og efterfølgende flugt med taxi forekommer heller ikke sandsynlig, ligesom forklaringen herom fremstår uklar og udetaljeret. Det forekommer herunder usandsynligt, at ansøgeren kunne komme med en taxi, henset til at han efter sin egen forklaring kun var iført beskidt undertøj og ikke var blevet vasket eller i øvrigt soigneret i de ca. 5 måneder, som han havde været tilbageholdt. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren alene har givet en begrænset og udetaljeret forklaring om tilbageholdelsen, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at han skulle være tilbageholdt i 5 måneder og dagligt udsat for tortur, uden at militsen tilsyneladende i øvrigt ønskede oplysninger eller andet fra ham. Efter en samlet og konkret vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet således ansøgerens forklaring om sin konflikt med Kataeb Hizbollah. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren er idømt dødsstraf for desertering fra den irakiske hær. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Landinfos Respons: ”Irak: Desertering fra den irakiske hæren” af den 13. december 2016, at den militære straffelov hjemler dødsstraf for desertering, men at denne hjemmel ikke er blevet anvendt. Der er således ikke fundet tilfælde, hvor enkeltpersoner er blevet strafforfulgt og dømt til døden for desertering i Irak. Hertil kommer, at ansøgeren er udrejst legalt af Irak ca. 7 måneder efter, at han skulle være blevet tilbageholdt og dermed udeblevet fra militærtjeneste. Det forhold, at ansøgeren har fremlagt et dokument, som angiveligt er en udskrift af en dom fra [efteråret] 2015, hvoraf fremgår, at ansøgeren er idømt dødsstraf, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at det af det foreliggende baggrundsmateriale fremgår, at der er en høj forekomst af falske dokumenter i Irak og, at disse er lettilgængelige, samt på at dokumentet først er fremlagt efter, at ansøgeren havde fået afslaget fra Udlændingestyrelsen. På baggrund af vurderingen af ansøgerens troværdighed finder nævnet ikke anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Irak/2017/177/lrn
