Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og to medfølgende børn fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk araber og katolik fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asyl-motiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af bevæbnede og ekstremistiske muslimer, idet hun er kristen. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at hun ikke har nogen familiemedlemmer i Irak at vende tilbage til, ligesom ansøgeren har henvist til den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun og hendes familie i 2000 oplevede chikane fra unge lokale mænd, idet de talte nedsættende til dem på grund af deres religiøse overbevisning. Ansøgeren har videre oplyst, at hun og hendes familie fra 2000 boede i området Mikanik, Bagdad, hvor nogle unge shiiter agerede som områdets ”beskyttere” ved at udstikke forskrifter for borgerne, herunder at kvinderne skulle bære tørklæde. Ansøgeren efterlevede disse forskrifter, og hun gik ikke meget udenfor hjemmet. Ansøgerens nabo blev slået ihjel af disse unge shiitter i 2003 på grund af uenighed om tørklædepåbuddet. Ansøgeren udrejste af Irak i 2004 og tog efterfølgende ophold i Libanon sammen med sin libanesiske ægtefælle. Ansøge-ren flygtede sammen med sine to børn fra ægtefællen i 2015, idet ægtefællen udsatte hende og bør-nene for fysisk og psykisk vold. Flygtningenævnet kan i overensstemmelse med udlændingestyrel-sen lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren såvel i Bagdad som efter flytningen herfra i 2004 har praktiseret sin kristne tro, og at ansøgeren, der er en enlig kvinde med to børn, ikke har noget netværk i Irak. På baggrund af det foreliggende bag-grundsmateriale om forholdene for kristne i Irak, finder Flygtningenævnet, uanset de generelle for-hold for kristne i Irak ikke i sig selv kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, at ansøgeren, der ikke har familie i Irak, ikke har været i Irak siden 2004 og derfor ikke har noget netværk i Irak, har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse, som myndighederne ikke vil være i stand til at beskytte hende imod, hvorfor betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, er opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og medfølgende to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Irak/2017/175/lrn