Nævnet stadfæstelse i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra as-Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter sin stedmor, som har behandlet ansøgeren dårligt, slået hende og udsat hende for trusler. Ansøgeren har videre henvist til, at hun ikke har nogen i Irak, der kan beskytte hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun hele sit liv er blevet behandlet dårligt af sin stedmor. Stedmoren ydmygede og slog ansøgeren og ansøgerens bror, ligesom stedmoren behandlede ansøgeren som en tjenestepi-ge. Ansøgerens bror endte med at begå selvmord på grund af stedmorens handlinger. Efterfølgende blev der indledt en retssag, som skulle klarlægge brorens død, i hvilken forbindelse stedmoren true-de ansøgeren med, at hvis hun fortalte noget om, hvordan det havde været derhjemme, så ville de skade hende. Disse trusler blev genfremsat mod ansøgeren og hendes familie, efter ansøgeren var blevet gift. Ansøgerens ægtefælle og to børn, der er iranske statsborgere, er blevet meddelt opholds-tilladelse i Danmark. Ansøgeren kan ikke bosætte sig alene i Irak. Flygtningenævnet kan i det væ-sentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet lægger således til grund, at ansøgeren gen-nem sin opvækst er blevet behandlet dårligt og slået af sin stedmor, at stedmoren har talt grimt til hende og truet hende, og at hendes bror som følge af, at han også blev dårligt behandlet af stedmo-ren, begik selvmord omkring 2008. Disse forhold kan imidlertid ikke begrunde asyl. Nævnet finder således, at det oplyste om konflikten med ansøgerens stedmor er af privatretlig karakter, og ansøge-ren må henvises til at søge de hjemlige myndigheders beskyttelse herimod. Ansøgeren har endvidere opholdt sig i sit hjemland i flere år efter broderens selvmord og stiftet familie der, uden at sted-moren har taget skridt til at gøre alvor af sine trusler, hvis indhold ansøgeren i øvrigt ikke har oplyst nærmere om. Det er herved tillige taget i betragtning, at ansøgeren har kunnet gifte sig, selvom stedmoren har været imod det. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er gift, og at hun ikke er uden netværk i Irak, hvor hun har sin far og sin svigerfamilie. På denne baggrund finder Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risike-rer overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtninge-nævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/172/STR
