Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Sulaimaniya, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han gerne vil have et bedre liv, og at han ved en til-bagevenden til sit hjemland frygter, at ingen vil forsøge ham. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter et kriminelt netværk, der tvang ham til at sælge narkotika to gange. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han ikke kan finde arbejde og der-med tjene penge til at forsøge sig selv. Efter ansøgerens forældres skilsmisse i 2003, ønskede de ikke at have noget med ansøgeren at gøre, hvorfor han flyttede ind hos sin mormor i Sulaimaniya. Ansøgeren boede hos sin mormor indtil hendes død i 2013, hvorefter ansøgeren boede på gaden og hos venner. I 2014 arbejdede ansøgeren på en café i Sulaimaniya i fire måneder, hvor han tjente nok penge til at kunne købe mad. Omkring 7 måneder før sin udrejse mistede ansøgeren sit arbejde. Ansøgeren kom herefter ind i et kriminelt netværk, som tvang ham til at sælge narko-tika. Ansøgeren solgte narkotika to gange i bazaren men ønskede herefter ikke at udføre arbejdet. Ansøgeren begyndte derefter at modtage sms’er og telefonopkald som indeholdt trusler. I 2016 besluttede ansøgeren at udrejse af Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at ansøgeren fremstod tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Han har således svaret relevant på de stillede spørgsmål og vist, at han forstår, hvad asylsagsbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens første forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet finder imidlertid ikke, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv kan føre til konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren alene har påberåbt sig socioøkonomiske forhold, som ikke er omfattet af anvendelses-området for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens nye forklaring om hans asylmotiv til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren først til samtalen med ad-vokaten har oplyst, at han frygter en kriminel gruppering, som vil tvinge ham til at sælge narko-tika, og at denne nye forklaring fremstår udbyggende, usammenhængende og udetaljeret i for-hold til ansøgerens første forklaring om sit asylmotiv. Uanset, om Flygtningenævnet lagde ansø-gerens forklaring om salg af narkotika for en kriminel gruppering og denne grupperings pres på ham til grund, finder Flygtningenævnet, at der er tale om en enkeltstående konflikt, der nu ligger tilbage i tid, og at konflikten ikke havde eller har et sådan omfang og en sådan karakter, at det kan begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder efter indholdet af bag-grundsoplysningerne om ansøgerens hjemområde i Irak, at de generelle sikkerhedsmæssige for-hold i Sulaimaniya ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/17/DMO
