Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af shia muslimske militser eller af ISIL. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tvunget til at aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far var livvagt for den irakiske justitsminister, og at hans familie, som er sunni muslimer, boede i et shia muslimsk område i Bagdad. De bevæbnede grupper fandt ud af, at ansøgerens far var sunni muslim, og en dag i 2014 eller 2015, da faren var på arbejde, blev han dræbt. Derefter forsøgte de bevæbnede grupper at dræbe ansøgeren og ansøgerens familie, idet de oplevede, at bopælen blev beskudt flere gange fra biler, som kørte forbi. Ansøgeren og familien flyttede derfor til et andet område i Bagdad, hvor ansøgeren kun boede i kort tid, da ansøgerens mor sagde, at ansøgeren skulle flygte. Derudover forsøgte nogle personer at dræbe ansøgerens mor, da hun var på vej hjem fra arbejde. Videre er ansøgerens morbror blevet dræbt af en shia-muslimsk gruppe, da han var på vej til jobsamtale. Ansøgeren kan ikke flytte til områder, der er kontrolleret af ISIL, idet ansøgerens familie har boet i shia muslimsk område, hvorfor ISIL vil tro, at ansøgeren er imod dem. Endelig har ansøgeren oplyst, at det er obligatorisk for mænd over 16 år, at de skal aftjene værnepligt. Ansøgeren er tidligere forsøgt indkaldt til dette i 2015. Flygtningenævnet bemærker, at det ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv må indgå, at forklaringen kan være påvirket af, at ansøgeren, der kom til Danmark som mindreårig, efter det oplyste har det psykisk vanskeligt, og at han på grund heraf og den lange ventetid i asylprocessen kan have svært ved at huske detaljer. Selv når disse forhold tages i betragtning finder Flygtningenævnet imidlertid – som Udlændingestyrelsen – at ansøgerens forklaring såvel for nævnet som for Udlændingestyrelsen også om helt centrale forhold er så upræcis, usammenhængende og udetaljeret, at forklaringen ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for centrale forhold vedrørende bl.a., hvornår drabet på faderen fandt sted (udover at det var i 2014 eller 2015), hvor mange gange ansøgerens bopæl blev beskudt, og hvor mange gange han flyttede sammen med sin familie efter faderens død. Den omstændighed, at ansøgeren for nævnet har fremlagt en dødsattest, hvoraf fremgår, at faderen afgik ved døden [en nærmere bestemt dato o sommer 2014], kan ikke ændre herpå. Ansøgeren har tillige forklaret meget upræcist og usammenhængende om drabsforsøget på moderen, drabet på morbroren og om, at han skulle være forsøgt tvangsrekrutteret af en shiamilits. Hertil kommer, at ansøgerens forklaring om, at han skulle være forsøgt tvangsrekrutteret til det irakiske militær ikke stemmer overens med de baggrundsoplysninger om militærtjeneste i Irak, som nævnet er i besiddelse af. Det fremgår således af bl.a. CIA World Factbook, Country Comparison to the World, “Military Service and Obligation (years of age)”, december 2016, at der ikke er obligatorisk militærtjeneste i Irak. Ansøgerens forklaring om tvangsrekrutteringen fremstår i øvrigt – som den øvrige del af ansøgerens forklaring – upræcis og udetaljeret. Ansøgerens asylmotiv synes herefter alene at bero på en generel frygt for forholdene som sunni-muslim i Irak. Om forholdene i Irak fremgår det af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området, jf. dom af 23. august 2016 i sag nr. 59166/12 (J.K. and Others v. Sweden). På denne baggrund tiltræder Flygtningenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at han ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2017/157/STR
