Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra byen […], Diyala i Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv, men han har i 2014 deltaget i en demonstration mod myndighederne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de irakiske myndigheder og militserne i Irak, der vil slå ham ihjel, idet han er sunni-muslim, og fordi han i 2014 har deltaget i en demonstration, der blev filmet. Endvidere frygter ansøgeren de generelle forhold i Irak. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren anført, at han er sunni-muslim i en by, der er domineret af shia-muslimer, hvorfor sunnier diskrimeres i forhold til job og uddannelse. På en for ansøgeren ukendt dato i foråret 2014 deltog han i en demonstration mod uretfærdighederne i den region, ansøgeren var bosiddende. Som følge af ansøgerens deltagelse i demonstrationen blev han efterfølgende på en for ham ukendt dato nogle måneder forud for udrejsen af hjemlandet opsøgt på bopælen af myndighedspersoner. Ved den episode flygtede ansøgeren og hans bror fra bopælen, idet de løb hen til en nabo. Da de omkring to timer senere vendte tilbage til bopælen, opholdt myndighedspersonerne sig ikke længere der. Omkring tre måneder forud for ansøgerens udrejse blev ansøgerens mosters søn og farbrors søn anholdt. Mosterens søn sidder fængslet i […], mens ansøgeren ikke har kendskab til, hvor farbrorens søn opholder sig. De pågældende havde ikke gjort noget, der kunne føre til en anholdelse. Ansøgeren udrejste illegalt af Irak [i] september 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen alene henvist til de generelle forhold i hjemområdet i Irak. Ansøgeren har i den forbindelse forklaret, at han én gang har deltaget i en demonstration, at myndighederne optog demonstranterne og opsøgte og anholdt nogle af dem. Han er ikke blevet opsøgt i forbindelse med dette og har ikke haft nogen konflikter i forbindelse med sin deltagelse. Ansøgeren har aldrig haft problemer med shia-militserne. Shia-militserne har været på hans bopæl og ransaget den for penge og guld, og ansøgeren og hans familie er ikke blevet opsøgt senere. Der har ikke været nogen konkret konflikt, der har ledt til hans udrejse. Til asylsamtalen i Udlændingestyrelsen har ansøgeren blandt andet forklaret, at han deltog i en demonstration i 2014, hvor de blev filmet, og at han frygter, at myndighederne vil henrette ham, fordi han har deltaget i en demonstration, og fordi han er sunni-muslim. Myndighederne og militserne er på et tidspunkt kommet hjem til ansøgeren, hvor ansøgeren og hans bror flygtede over til naboen. Ansøgeren mener, at de kom hjem til ham, fordi han havde deltaget i demonstrationen, fordi de havde udøvet hærværk i ansøgerens hjem. Han har ikke personligt haft konflikter med militserne eller myndighederne, men efter ansøgeren blev opsøgt på sin bopæl, flygtede han. Han er ikke blevet opsøgt efterfølgende. Der er ikke kommet nogen, efter ansøgeren er udrejst. Under nævnsmødet har ansøgeren i væsentligt omgang udbygget sin forklaring om asylmotivet. Han har således blandt andet forklaret, at han var med i en gruppe på cirka 15 personer, som sammen med imamerne arrangerede demonstrationer over en periode på halvanden til to måneder. Ansøgeren deltog i én demonstration, hvor han blev filmet af en person i efterretningstjenesten, som han kendte, og filmen med blandt andet ansøgeren blev vist i TV. Hans bopæl blev opsøgt to gange, hvor der skete det samme. Hans fætters advokat havde oplyst ham om, at fætteren under tortur havde nævnt ansøgerens navn. Ansøgerens navn er registreret alle steder, og han er efterlyst af myndighederne. Ansøgeren har således udbygget sit asylmotiv fra frygt for de generelle forhold til konkret forfølgelse. Under nævnsmødet har ansøgeren i stort omfang svaret undvigende på konkrete spørgsmål og har udbygget sin forklaring i væsentligt omfang. Under disse omstændigheder og henset til oplysningspligten i udlændingelovens § 40, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/155/nke
